Borger

Indvielse af Ungdomskulturhuset i Paamiut

Kommunalbestyrelsen besluttede sidste år, at et ungdomskulturhus skal etableres i Paamiut. Huset blev indviet den 17. april.

Den 17. april var en særlig dag for unge i Paamiut, idet deres nye ungdomskulturhus blev indviet. Mange borgere deltog i indvielsen, der var kage og kaffe om dagen og koncert om aftenen.

“Jeg er sikker på, at ungdomskulturhuset i Paamiut vil have indvirkning på alle i vores by, ikke kun på unge men på alle borgere. Jeg glæder mig til at opleve begivenheder i fremtiden”, siger Dorthe-Marie Mogensen-Fontain, afdelingsleder i Børn og Skole og Sundhed og Fritidsafdelingen.

Der var forskellige ting, der skulle laves inden mærkedagen.  Personalet har inviteret unge til forberedelse inden indvielse af ungdomskulturhuset i Paamiut.

”Det har været vigtigt for os, at de unge skulle være med til forberedelsesarbejdet inden indvielse af huset. De er jo dem der skal være forbrugere og som skal være medejere.  De deltog i maling af huset og i forskellige forberedelser”, siger Parnûna Rosing, leder af Ungdomskulturhuset.

Borgmesteren Avaaraq Olsen har efter dialog med unge studerende i Majoriaq/Piorsaavik under sin rejse til Paamiut forstået at de unge mangler et værested.

”Da vi forstod behovet, har vi sammen med embedsfolk gennemgået kommunale bygninger for at undersøge om det er realistisk at etablere et værested. Heldigvis konstaterede vi at det var realistisk og derfor stillede jeg et forslag til Kommunalbestyrelsen.”, fortæller borgmester Avaaraq Olsen glædeligt.

Samtlige medlemmer godkendte forslaget efter debat.

”Jeg er glad for, at en ide der kom under min rejse til Paamiut er blevet etableret. Vi kunne jo forstå at de unge har behov for det. Jeg glæder mig til at besøge ungdomskulturhuset”, afslutter borgmester Avaaraq Olsen.

Ungdomskulturhuset i Paamiut er Kommuneqarfik Sermersooqs andet hus, det første hedder Igdlo, der er beliggende i Tasiilaq.