Borger

Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten

Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og stemte på vinderen af årets ”Audience award”.

”Et stort tillykke skal lyde til vinderne af årets sneskulpturkonkurrence. Det er sådanne talenter, der gør Snow Fest til en årlig begivenhed, der glæder alle aldre. I år var især de yngre hold godt repræsenteret i konkurrencen, hvilket er en glædelig tendens at se,” siger arrangementsansvarlig Alberte Parnuuna.

Årets vindere blev holdet ”But baby its cold outside” med skulpturen ”Hymn to freedom”.

De besøgende stemte på skulpturen ”Asiaq” af holdet ”The dream team”, som vinderen af årets Audience Award.

I år var der også fokus på madoplevelser gennem det nye koncept ”Food & Snow”. Det kom b.la. til udtryk ved workshops og konkurrencer med lokale råvarer i fokus.

Ingen begivenhed som Snow Fest ville være mulig uden støtte fra sponsorer, lokale virksomheder, de kommunale hjælpere i de orange veste og ikke mindst, de frivillige. Derfor vil kommunen gerne rette en stor tak til alle, der har bidraget til festivalens succes gennem præmier og samarbejde. Deres engagement har været afgørende for at gøre Nuuk Snow Fest til en succes.

Nuuk Snow Fest 2024 hovedsponsorer:

  • Brugseni
  • GrønlandsBANKEN

Sponsorer:

  • Katersugaasivik Nuutoqaq / Nuuk Lokalmuseum
  • NUIF
  • Nuuk Water Taxi
  • SIKUKI
  • milik publishing
  • InuaCare
  • Pascucci
  • Inuk Hostels
  • IQ Naasut