Borger

Konstruktiv dialog i Reykjavik

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Borgmester Avaaraq Olsen og kommunaldirektør Ole Jakobsen deltog i oktober 2023 i Arctic Circle Assembly i Reykjavik – Et netværk for dialog og vidensdeling på tværs af Arktis.

Arctic Circle Assembly er en årlig begivenhed, der fokuserer på fremtiden for Arktis og giver mulighed for en dybdegående dialog om Arktis’ udfordringer og muligheder. Arctic Circle Assembly det største netværk indenfor international dialog og samarbejde om fremtiden for Arktis. Her deltog blandt andet beslutningstagere, forskere og virksomhedsledere for at udveksle viden og perspektiver.

Under besøget var borgmesteren engageret i Arctic Mayors Forum (AMF), en platform hvor borgmestre på tværs af Arktis mødes. Under Arctic Circle Assembly fik de lejlighed til at debattere relevante emner, såsom lokale udfordringer inden for infrastrukturområdet, ligesom de deltog i et fælles strategimøde med henblik på at styrke samarbejdet mellem borgmestre fra Arktis-regionen. I løbet af turen deltog borgmesteren og Tromsø kommunes borgmester, Gunnar Wilhelmsen, i en ceremoni, hvor samarbejdsaftalen mellem Ilisimatusarfik og UiT The Arctic University of Norway blev fornyet.

Under besøget i Reykjavik benyttede borgmesteren og kommunaldirektøren lejligheden til at mødes med repræsentanter fra Reykjavik kommunes daginstitutionsområde. Mødet gav indsigt i, hvordan moderne teknologi bruges til at fremme børns kreative udvikling og forbedre kommunikationen med forældrene.

Besøget til Reykjavik har bidraget til Kommuneqarfik Sermersooqs fortsatte arbejde med at styrke relationer og dele erfaringer med andre arktiske lande.