Borger

Målrettet indsats sikrer faldende ledighed

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

De seneste tal på beskæftigelsesområdet kan bekræfte, at antallet af arbejdsløse igen i år er faldet, og det er gode nyheder for kommunen. Det betyder, at kommunes indsats på beskæftigelsesområdet har båret frugt.


På bare ét år, er antallet af ledige faldet med 87 borgere ifølge kommunens egne tal. Mere præcist var der ved udgangen af 2021 tale om 595 ledige. Samme tidspunkt året efter var tallet faldet til 509. Denne positive udvikling afspejles også i de lokale ledighedstal. Ledigheden i Nuuk falder fortsat, og det samme gør sig gældende i Tasiilaq. De udvisning der måtte være i ledigheden, er sæsonbetonet. I Paamiut og Ittoqqortoormiit er ledigheden fortsat stabil. På landsplan er andelen af arbejdssøgende fra 2021 til 2022 faldet fra 1524 til 1223. ”Det er en udvikling, som kommer hele kommunen til gavn, og det er en udvikling vi fortsat skal forfølge”, udtaler Inge Olsvig Brandt, Udvalgsformand for Velfærd og Arbejdsmarked i kommunen.  

Flere års højkonjunktur har sikret flere folk i arbejde

De senere års højkonjunktur, har for alvor sat sine aftryk på ledigheden, hvor flere er kommet i arbejde. Med en målrettet og fokuseret arbejdsmarkedsindsats, har man i kommunen formået at henvise langt flere ledige i job end tidligere. Inge Olsvig Brandt, Udvalgsformand for Velfærd og Arbejdsmarked i kommunen udtaler: ”Jeg vil gerne give en stor ros de medarbejdere, der har gjort en stor indsats for, at nedbringe andelen af arbejdsløse. Det bekræfter, at man fra kommunens side, målrettet har prioritet at få flere i arbejde. Denne positive udvikling udspringer af en stærk politisk velvilje til at sikre flere i arbejde. En velvilje, som jeg forventer vil forsætte i fremtiden.”

Kompetenceudvikling er vejen til færre ledige og øget velstand

Sammenhængen mellem uddannelse, kompetencer og velstand er almen kendt. ”Derfor skylder vi også, at prioritere kompetenceudvikling blandt de borgere, som står uden for arbejdsmarked. Ved at give de ledige en hjælpende hånd, investerer vi både i mennesket og i samfundet omkring.” Siger Inge Olsvig Brandt, Udvalgsformand for Velfærd og Arbejdsmarked i kommunen. Det er kommunens målsætning, at man gennem udvikling af de lediges kompetencer i form ad kurser, uddannelse og samarbejde med kommunens virksomheder, kan få flere i job.

Arbejdspladsen danner rammen for sunde og stærke fællesskaber

”En tilknytning til arbejdsmarkedet er mere end kroner og øre. Selvom færre ledige bidrager positivt til samfundsøkonomien, må vi ikke glemme de mange andre fordele, som en tilknytning til arbejdsmarkedet danner grobund for”, udtaler Inge Olsvig Brandt, Udvalgsformand for Velfærd og Arbejdsmarked i kommunen.

Hun fortsætter: ”Et fast arbejde med gode kollegaer, kan for mange være det, som danner rammen for sunde fællesskaber. Med andre ord bliver jobbet mere end et arbejde. De gode kollegaer ender måske med at blive gode venner. Venner, som også har en stor betydning uden for arbejdspladsen. Arbejdspladsen har potentiale til at fungere som katalysator for sunde og stærke fællesskaber. For nogen bliver disse fællesskaber måske den direkte vej ind på arbejdsmarkedet.”