Bliv plejefamilie

På denne side kan du ansøge om at blive plejefamilie, samt læse mere om hvad det indebærer.

  • Jeg ønsker at blive plejefamilie

Forvaltningen for Børn og Familie, efterlyser familier, der kan varetage opgaven som plejefamilier, aflastningsfamilier og akut plejefamilier.

Almindelige plejefamilier varetager omsorgen for børn i aldersgruppen 0-18 år, der er anbragt uden for hjemmet i kortere eller længere tid.

Professionelle plejefamilier varetager ligesom den almindelige plejefamilie omsorgen for børn mellem 0-18 år, der er anbragt uden for hjemmet. Til forskel fra de andre typer af plejefamilier er der i den professionelle plejefamilie tale om et ansættelsesforhold mellem Kommuneqarfik Sermersooq og plejeren.

Aflastningsfamilier varetager omsorgen for børn, hvis forældre har brug for at blive aflastet i hverdagen. Aflastningsfamilier har typisk barnet  hver anden eller tredje weekend.

Akut plejefamilier varetager omsorgen for børn der er akut anbragt, i aldersgruppen 0-18 år, i kortere periode eller højst 30 dage efter anbringelse.

Børnene har brug for

  • Omsorg og støtte
  • Struktur i hverdagen
  • Faste rammer

Vi forventer

  • I kan samarbejde med plejefamilieafsnittet og forvaltning for Børn, Familie og Skole
  • I har overskud til at dække børnenes behov
  • I er åbne og samarbejdsvillige
  • I har erfaring med pasning af børn
  • Ren straffeattest
  • I er fysisk og psykisk stabile

Vi kan tilbyde

  • Råd, vejledning og supervision
  • Plejevederlag efter gældende regler
  • Kurser for plejefamilier

Hvis det har jeres interesse, kan i kontakte plejefamilieafsnittet på tlf.:

Nuuk +299 36 72 07 / +299 36 62 09
Tasiilaq +299 36 77 74 / +299 36 78 16
Paamiut +299 36 76 50
Ittoqqortoormiit +299 36 78 78

Eller på mail sepi@sermersooq.gl.