Søg Nuuk Lokaludvalgs projektpulje


Nuuk Lokaludvalg ønsker, at aktive borgere, foreninger og netværk på tværs af bydelene i Nuuk, tager medansvar og ejerskab for udviklingen i byen. Læs mere om Nuuk Lokaludvalgs projektpulje her på siden, her finder du den nødvendige information – Herunder ansøgningsskema. 

Hvem kan søge?

Enhver borger, gruppe og forening kan søge om støtte til aktiviteter og projekter, der har til formål at forbedre området hvor vi bor, eller har fokus på at skabe mere livskvalitet eller fællesskab for de borgere, der bor i området.

Formålet med puljen

Nuuk Lokaludvalgs prioritering af puljens midler i 2023 er, at behandle ansøgninger som har fokus på aktiviteter, jf. Lokaludvalgets vedtægt:

  • Aktiviteter der styrker fællesskabet og livskvaliteten i lokalområdet.
  • Aktiviteter, der skaber dialog og/eller netværk mellem bydelens borgere, brugere og institutioner på tværs af alder, etnisk baggrund og andre skel.
  • Aktiviteter, der skaber dialog og/eller netværk mellem bydelens borgere, brugere og institutioner indenfor den samme, brede gruppe – eksempelvis aktiviteter for bydelens ældre eller for bydelens børn og forældre samt bydelens marginaliserede grupper.
  • Aktiviteter og tilbud, der fremmer og udvikler det kulturelle, musikalske, sportslige og kunstneriske miljø samt fritidslivet i byen.
  • Puljemidler kan også finde anvendelse i forbindelse med offentlige høringer, workshops, projekter og andre aktiviteter eller opgaver, som lokaludvalget selv tager initiativ til, hertil er Nuuk Lokaludvalg åben for samarbejde, dette sendes ind i form af ansøgning.

Dette gives ikke støtte til

  1. Der kan ikke tildeles økonomisk støtte til arrangementer, der har fundet sted inden behandlingstidspunktet for ansøgningen.
  2. Der ydes ikke støtte til private arrangementer og til aktiviteter, hvor der udskænkes alkohol.
  3. Som hovedregel ydes kun støtte til tidsbegrænsede projekter.
  4. Projektet/arrangementet må ikke være i strid med anden lovgivning, regler mv.
  5. Der ydes ikke støtte til politiske og forkyndende aktiviteter.
  6. Der ydes kun støtte til, aktiviteter der foregår indeværende kalenderår.
  7. Der gives ikke støtte til varige driftsudgifter. Dog kan der være enkelte projekter udvalget ønsker at støtte i en opbygningsfase.

Sådan vurderes en ansøgning

Behandling af en ansøgning foregår ved afstemning. Det vil sige, flertallet beslutter om en ansøgning skal afvises eller godkendes.

Lokaludvalget består af 10 medlemmer, og er beslutningsdygtige, når de er mindst syv deltagere til behandlingen.

Lokaludvalget kan til enhver tid afvise en ansøgning.

Ansøgningsfrister

Nuuk Lokaludvalg har to ansøgningsfrister i år 2024:

  • 26. februar
  • 26. august

Vi kan desværre ikke gøre undtagelser på ansøgningsfrister.

Ansøgningsskema findes nederst på denne side.

Svar på ansøgning

Det skal regnes med, at efter ansøgningsfristens dato, vil der gå mindst 5 uger, før din ansøgning er færdigbehandlet.

Ansøgningens indhold

Ansøgningen består af et ansøgningsskema der findes på bunden af denne side. Det er ansøgerens ansvar at sørge for, at ansøgningen indeholder alle de relevante oplysninger samt følgende bilag:

  • Omfattende projektbeskrivelse.
  • Budget for projektet.
  • Samarbejdsaftale/hensigtserklæring
  • Oplysning om, hvorvidt projektet/aktiviteten er offentlig tilgængeligt for borgerne. Er der f.eks. gratis adgang?
  • Kommunikationsplan, der viser hvordan projektet/aktiviteten når ud til offentligheden

OBS: Det er en forudsætning for tilskud, at der af PR-materiale tydeligt fremgår, at der er ydet økonomisk tilskud fra Nuuk Lokaludvalg.

Økonomi

Puljemidlerne i 2024, beløber sig på 830.000. kr. Der agtes efter, at denne sum bliver ligeligt fordelt, på de to ansøgningsrunder.

Afrapportering/Regnskab

Senest 3 måneder efter afholdelsen af arrangementet, eller given dato i tilsagnsbrevet.

Afrapportering skal minimum indeholde:

  • Et regnskab med tilhørende bilag
  • Billede/Billeder af eventet/aktiviteten/projektet som Nuuk Lokaludvalget/Kommuneqarfik Sermersooq kan bruge offentligt i sociale medier/rapport.
  • Evaluering af, hvordan projektet er gået; minimum indhold:
    • Kort bedømmelse af aktivitetens forløb
    • En vurdering af dens effekt
    • Oplysninger om deltagerantal.
    • Billede/Billeder

Midlerne kan helt eller delvis kræves tilbage, hvis:

  • Ikke anvender midlerne til formålet eller projektet overskrider den angivne tidshorisont
  • Ubrugte midler, leveres tilbage.
  • Ikke indleverer minimumskravet om af afrapportering.

Ansøgningsblanketten og eventuelle spørgsmål sendes til: nuuklokaludvalg@sermersooq.gl

Mangler du et uddybet budgetskema, kan de udfylde denne og sende med, hent Excel fil her.

Hent Nuuk Lokaludvalgs logo her