Fiskefabrikken i Kuummiit er ved at blive udvidet, og det betyder, at fabrikken er klar til at modtage flere fisk fra fiskere i Østgrønland. Udvalget for Anlæg og Miljø er glad for tiltaget, men påpeger også flere udfordringer.
Udvidelsen af fabrikken medfører indhandling fra fiskerne i et langt større omfang end før, men der er flere udfordringer for fangerne før de kan begynde med at fiske i det nødvendige omfang. Her er finansiering central, så de eksisterende fiskere kan udvide deres fangstmuligheder, og de nuværende fangere kan omstille sig til fiskeri.
”Her mener vi, at fangerne skal støttes på samme måde som iværksættere, fordi man burde se erhvervsskiftet som et iværksætteri. Vi ønsker, at ESU og bankerne i samarbejde kan finde finansieringsmuligheder i forbindelse med erhvervsskiftet fra fangst til fiskeri”, siger udvalgsmedlem Peter Davidsen.
Under seminaret kom fangere og fiskere med fire anbefalinger som fokusområder; kompetenceudvikling, hjælp til netværksforbindelser, udvikling af varer/innovation og økonomi/økonomistyring.
Konkret bliver der peget på, at kurser om motor- og glasfiber arbejde samt økonomistyring. Der blev også diskuteret manglen på udstyr, for eksempel kraner og pontonbroer, og bedre muligheder for andre produktionsformer, for eksempel i forhold til stenbiderrogn og tørrede strimler af fisk. Bedre muligheder for at kunne eje anparter af en større båd og bedre pris på fisk, var ligeledes i fokus.
”Vi er glade for at høre fiskernes anbefalinger og ideer. De var meget engagerede under hele seminaret”, afslutter udvalgsformand Finn Karlsen.
På vegne af Udvalg for Anlæg og Miljø
Finn Karlsen
Peter Davidsen