Et klasselokale fik skader og en brandalarm blev udløst da der i dag var en mindre brand på Kangillinnguit Atuarfiat i Nuuk.
Som en konsekvens af branden er skolen lukket for i dag. I løbet af dagen i dag vil forældrene få informationer om hvordan skolegangen skal foregå i morgen.
Forældrene er blevet bedt om at hente deres børn. De børn der ikke er blevet hentet bliver nu passet af skolens lærere.
Branden brød ud i et frikvarter og der var ingen børn tilstede i klasselokalet. Det er endnu for tidligt at sige hvad årsagen til branden var.