Borger

Dansk minister besøgte Børne- og Familiecentret i Nuuk

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Det dansk/grønlandske samarbejde på socialområdet var i fokus, da den danske socialminister Astid Krag i dag besøgte Børne- og Familiecentret i Nuuk.

Samarbejdet, der blev indledt i 2020, indeholder en række initiativer, der skal forbedre indsatsen overfor udsatte børn og unge. En del af disse initiativer berører kommunernes arbejde og dermed også Kommuneqarfik Sermersooq, og det var resultaterne af de seneste to års indsats, der blev vist frem i dag. Kommuneqarfik Sermersooq har blandt andet samlet og målrettet Børne- og Familiecentrets arbejde, og medarbejderne har fået kurser og efteruddannelse. Derudover er der blevet oprette et rejsehold, der tager sig af udsatte børn over alt i kommunen, og der er indført behandlingstilbud til voksne, der har begået seksuelle overgreb mod børn eller har tanker om at gøre det.

”Det var dejligt at kunne vise en række spændene nye initiativer frem. Der er sket meget inden for området i de seneste år, og det har gavnet mange familier i kommunen”, siger borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq Avaaraq Olsen.

Det dansk/grønlandske samarbejde på socialområdet fortsætter frem til 2023.