By- og Boligudvikling

Projektforslag: ”Spækhusnæs”, Nuutoqaq / Kolonihavnen, Nuuk

3 år tilbage

Kommunalbestyrelsen har besluttet at sende projektforslaget ”Spækhusnæs” i 8 ugers høring i perioden 09. marts – 4. maj 2022.

Formål
Forvaltningen for Anlæg og Miljø har jf. Inatsisartutlov nr. 34 af 9. december 2015 modtaget projektansøgningen ”Spækhusnæs”.

Forvaltningen for Anlæg og Miljø fremlægger hermed projektansøgning ”Spækhusnæs” på vegne af projektejer ”A/S PSE 14 nr. 1197”.

”Spækhusnæs”er beliggende i delområde 1C14 Nuutoqaq, Nuuk. Bygningen råder over ca. 1680 m2 med funktioner som bed&breakfast, galleri og restaurant. 

NOTE: Projektejer har efterfølgende oplyst at de forestiller sig også at inddrage arealet under taget, ca. 500 kvm og anvende dette samt evt. administrationsarealer til værelser. Værelsesantallet ændres derfor fra ca. 17 til et sted mellem 17-27. Forvaltningen vurderer ikke at dette ændrer væsentligt i den foretagne evaluering, da bygningens volumen og øvrige programmering forbliver uændret.

Kommentarer, indsigelser eller alternative projekter
Kommentarer, indsigelser og projekter skal sendes til plan@sermersooq.gl inden høringsfristen udløber d. 4. maj 2022. Eventuelle projekter skal være grundigt beskrevet i tekst og tegninger og skal derudover opfylde kommunens tjekliste for projektansøgninger.

Offentlig debat
Forslaget fremlægges i offentlig høring i 8 uger i perioden  09. marts – 4. maj 2022.
Det er i høringsperioden muligt at fremsætte alternative projekter, samt at fremkomme med bemærkninger og indsigelser til forslaget.
Alternative projekter, bemærkninger og indsigelser skal være Kommuneqarfik Sermersooq i hænde inden den 4. maj 2022 og skal rettes til Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltning, Postboks 1005, 3900 Nuuk eller på mailadressen: plan@sermersooq.gl
Rettidigt indkomne projekter, bemærkninger og indsigelser vil indgå i Kommunalbestyrelsens endelige behandling af projektansøgningen.

Planen kan læses her

Projektansøgningen kan læses her, fås ved kommunens borgerservicecentre eller ved henvendelse til Forvaltning for Anlæg og Miljø på telefon 36 74 00.