Borger

Kommunalbestyrelsen i Sermersooq; Åbn for turisme i Øst nu

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Alle partier i Kommuneqarfik Sermersooq kræver, at

ruten mellem Reykjavik og Kulusuk skal genåbnes indenfor 14 dage, gerne en uge, så sommersæson i Østgrønland ikke tabes på gulvet igen. Sommersæson er meget kort, og i september er det slut.

Østgrønland er det sted i Grønland hvor flest har valgt at tage imod vaccinen mod Covid-19, alligevel har befolkningen ikke oplevet fordelene ved at være vaccineret. De flyforbindelser, der forbinder Tasiilaq med omverdenen og holder liv turistbranchen er stadig lukket.

Kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq mener, at det er på tide at åbne for fri indrejse til Østgrønland.

Vi stod sammen, da vi lukkede Grønland ned, og vi stod sammen, da vi skulle beskytte de sårbare i samfundet. Dette sammenhold har uden tvivl reddet liv. Men det er ikke uden omkostninger. Det sammenhold vi viste i starten af coronakrisen, skal vi finde frem igen, når vi skal genåbne Grønland og få gang i samfundsøkonomien.

Vi er klar til igen at modtage turister og gæster fra udlandet. Det kræver, at flyvninger bliver tilladt som før. Selvfølgelig skal vi holde fast i de retningslinjer, som forhindrer smitte med nye varianter, og det kan vi, samtidig med at normalisere hverdagen.

Ruten mellem Reykjavik og Kulusuk skal genåbnes indenfor 14 dage, gerne en uge, så sommersæson i Østgrønland ikke tabes på gulvet igen. Sommersæson er meget kort, og i september er det slut.

Der er desværre flere af vores lokale turistaktører, som nu må køre på kassekreditten, og hvis ruten ikke genåbnes, kan de være nødsaget til at lukke helt.

Tasiilaq har i forvejen landets højeste arbejdsløshed, og kommunalbestyrelsen ønsker ikke, at den bliver endnu højere.

Østgrønland er klar til at hjælpe hele Grønland i gang igen.  Det eneste vi beder om, er muligheden. Derfor er vores bøn til Naalakkersuisut. Åben for turismen nu 

Af kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq