Borger

Forbilledligt Tasiilaq!

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Borgerne i Tasiilaq og dens bygder har mødt talstærkt frem, når sundhedspersonale er kommet til området for at give vacciner.

Tallene om vaccinationsindsatsen i Tasiilaq-området er kommet, og de viser, at 87% af den voksne befolkning i byen og dens bygder har fået vaccinen mod Corona. Sundhedsvæsenet mangler stadig at revaccinere nogle af de borgere der har fået første skud af vaccinen, men det er indarbejdet som en del af vaccineplanen.

Samlet set er det et vældigt flot resultat, og det glæder borgmester Charlotte Ludvigsen.

”Jeg er rigtig, rigtig stolt over borgerne i Tasiilaq og dens bygder. De har vist samfundssind, og tager ansvar over for deres landsmænd. Det er forbilledligt og en fantastisk indsats,” siger borgmesteren Charlotte Ludvigsen.

Læge Hans Chr. Florian Sørensen i Tasiilaq vurderer nu, at Tasiilaq og dens bygder er godt rustet, selv hvis Corona skulle finde vejen dertil.