Borger

Ungkombest-indtog byrådssalen hele dagen: ”Jeg har fået meget ud af det her”

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Byrådssalen dannede den 10. februar rammer for Ungdomskommunalbestyrelsen, hvor 21 unge i klassetrinene 7. til 9. klasse fra skolerne i Kommuneqarfik Sermersooq var samlet, hvor blandt dem, deltog én suppleant.

Elever fra Kapisillit, Paamiut, Ittoqqortoormiit, Kulusuk, Kuummiut, Sermiligaaq, Tasiilaq, Qeqertarsuatsiaat og Nuuk var med via videokonferencen, hvor de deltog gennem deres restriktive kommunekontor.

Det ældste medlem, som er Maya Natuk Fleischer fra Atuarfik Hans Lynge, Nuuk overrakte Ungdomkommunalbestyrelsens anbefalinger til kommunalbestyrelsen sidst på dagen, med følgende tale:

“Jeg ville først og fremmest gerne takke kommunalbestyrelsen for at kunne give os børn en stemme gennem Ungkombest. Det glæder os, at vores stemmer også kan gavne samfundet. Vi vil også gerne takke alle der har arrangeret dette møde her i dag. Os i Ungkombest håber, at Kommunalbestyrelsen kommer til at tage godt imod vores resolution. Og vil føre dem ud i livet.”

Arrangementet med ungdomskommunalbestyrelsen er til, for at de unge kan få en indsigt i, hvordan demokratiet og arbejdsgangen i kommunen foregår til daglig.

”Jeg har forstået, hvordan man, ved at tale sammen, kan gøre noget for børnenes dagligdag og for deres fritidsmuligheder.”, Erina Jensen, 12 år, suppleant, Nuussuup Atuarfia.

”Jeg synes, at det hyggeligt og har forstået, hvor kommunalbestyrelsen laver deres beslutninger.”, Uiloq Christensen,12 år, Atuarfik Samuel Kleinschmidt.

”Jeg har fået meget ud af det her, forskellige anbefalinger fra børn og unge om f.eks. hvordan vi kan passe på miljøet.”, Mads Christensen, 14 år, Atuarfik Ukaliusaq

Stemningen og interessen var høj i løbet af den seks timer lange arbejdsdag.

Borgmester Charlotte Ludvigsen: ”Jeg er utroligt stolt af vores ungkombest, de har lavet nogen gode anbefalinger som er virkelighedsnære og ramte mig dybt.

Deres anbefalinger vil blive undersøgt og skal udarbejdes videre. Deres stemme er en utroligt vigtig del af vores samfund, ser frem til, hvad fremtiden bringer.”

Grundet usikkerheden med COVID-19, blev der sidste år besluttet, at Ungdomkommunalbestyrelsens møde, skulle foregå digitalt.