Borger

Sådan kommer valg til lokaludvalg i Nuuk til at foregå

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Mandag den 17. september bliver de 10 første medlemmer af Nuuks lokaludvalg valgt.

Valghandlingen kommet til at foregå i Katuaq mandag den 17. september klokken 19-21. Alle med bopæl i Nuuk over 16 år kan stemme på de opstillede kandidater.

Afstemningen slutter klokken 20.30.

Når du møder op i Katuaq, har du to stemmer, som du skal placere på to forskellige kandidater. Afstemningen foregår skriftligt og er hemmelig.

De 10 kandidater bliver udvalgt efter stemmeantal og bydel – henholdsvis Nuuk Centrum, Nuussuaq og Qinngorput.

De to kandidater fra hver bydel med flest stemmer bliver valgt som de første seks medlemmer til lokaludvalget.

De resterende fire medlemmer af lokaludvalget bliver kandidaterne med det højeste antal stemmer.

Er der ikke to opstillede kandidater fra hver bydel, bliver kandidater med flest stemmer – uanset bopæl – valgt ind i lokaludvalget.

Bestræbelsen på at repræsentere alle bydele skal sikre, at borgere i alle tre byområder er repræsenteret i lokaludvalget.

Lokaludvalget i Nuuk har cirka fire millioner kroner om året at bruge på tiltag i Nuuk. Lokaludvalget er høringspart i alle sager, der berører Nuuk, og har mulighed for at stille forslag til kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq.

På gensyn i Katuaq mandag den 17. september klokken 19-21!

Læs mere om valget

For yderligere information:
Lokaludvalgskoordinator Jill S. Hellesen
E-mail: jish@sermersooq.gl
Telefon: 36 70 25