Borger

Tilbud til socialt udsatte familier forenkles

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Kommunalbestyrelsen har tirsdag d. 1. september vedtaget kvalitetsstandarder for at tydeliggøre, hvad der er af tilbud til udsatte familier.

Det kan være svært at finde ud af, hvornår man er berettiget til hjælp, og hvilken form for hjælp, man har ret til at få af kommunen, når man hører til gruppen af udsatte familier.

For at gøre det hele mere gennemskueligt for alle parter, har politikerne i kommunalbestyrelsen vedtaget et sæt kvalitetsstandarder, som gør det hele mere gennemsigtig. Foreløbigt er der tale om kvalitetsstandarder, som gælder i Nuuk og Paamiut, mens de er på vej for Tasiilaq.

Målet er at gøre det lettere for borgere og kommunen at finde frem til en fælles forståelse af, hvad kommunen kan tilbyde af hjælpeforanstaltninger.

De vedtagne kvalitetsstandarder beskriver en lang række tilbud lige fra ungerådgivning til krisecentre og familierådgivning, og de kan læses i den fulde længde her.