Borger

Hjælp til udsatte børn under coronakrisen

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Døren til Imaneq 20 holdes aflåst, men der er stadig hjælp at hente til akutte situationer. Læs her, hvordan du skal henvende dig for at få hjælp.

Hvis der opstår en akut situation for dig, eller nogen du kender, er der stadig hjælp at hente, da Forvaltningen for Børn og Familie opretholder et nødberedskab. Akutte situationer er sager om vold, overgreb og vanrøgt, hvor der behov for beskyttelse af børn.  

Grundet den specielle situation vedrørende coronavirus i Nuuk, holdes døren til Imaneq 20 aflåst, men der er personale mellem 8.00 – 16.00. Du kan komme i kontakt med forvaltningen telefonisk på 36 60 60 eller via mail meeqqavut@sermersooq.gl Underretningsvagten sørger desuden for at betjene underretningspostkassen dagligt. Generelle henvendelse kan ske på sepi@sermersooq.gl

”Akutte situationer kan altid opstå, også imens kommunen er presset af den verserende coronavirus. Derfor er det vigtigt, at vi midt i al travlheden ikke glemmer udsatte børn og familier, som har brug for hjælp.” siger direktør i Forvaltning for Børn og Familie, Martha Lund Olsen.

Nye tiltag mens Nuuk er lukket ned

Desværre har det været nødvendigt at tage en lang række forholdsregler, for at undgå at for mange mennesker samles ad gangen. Derfor har Forvaltningen for Børn og Familie iværksat en lang række tiltag, for stadig at kunne yde hjælp til socialt udsatte borgere. Blandet andet begynder medarbejdere hos Børne- & Familiecenteret nu, efter aftale, at foretage daglige opkald sårbare familier, for at høre hvordan de har det. 

”Der er desværre mange børn og familier i vores kommune, som har det svært, og jeg er utrolig glad for, at det er lykkedes for os at finde en løsning, så vi stadig kan yde hjælp til dem under denne krise. Uanset hvad der sker, vil vores udsatte børn altid hav en en høj prioritet for os”, siger borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Charlotte Ludvigsen.

Der må heller ikke samles for mange mennesker på krisecentret, og såfremt der kommer kvinder med børn i akutkrise, og der ikke er plads, kan der findes andre overnatningsmuligheder.

Ungerådgiverne og efterværnsmedarbejderne foretager desuden hjemmebesøg hos de unge, hvor der er mest bekymring, og hvis der har været en underretning, hvor der skal handles akut. Ellers foregår kontakten til de unge via mobil – hvilket også er tilfældet i BFC. Ud over opkald foretages der hjemmebesøg, hvis der opstår bekymringer.