Borger

Bødkerværksted bliver til undervisningshus

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Skolebørn i Paamiut har nu mulighed for at komme ned til Bødkerværkstedet ”Napparsivik” i Paamiut, der på initiativ af Paamiut Museum er blevet indrettet som undervisningshus. Her kan børnene komme og lære mere om Grønland i gamle dage, opleve kultur og deltage i workshops. Det vil blandt andet være i samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooqs kulturelle tiltag ”Kulturrygsækken”, der arbejder for at skabe kulturudveksling mellem skole og kunstnere. 

Det nye undervisningshus åbner i dag.

”Vi glæder os til at byde børnene velkommen, og bidrage til at de lærer mere om vores by og vores kultur”, fortæller Trine Mogensen, der til dagligt er ansvarlig for drift af byens museum.