Borger

Qeqertarsuatsiaats ældre får nyt værested

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

De ældre borgere Qeqertarsuatsiaat indvier nyt værested, hvor samvær og fællesskab er i fokus.

Brede smil fyldte godt i sofaerne og stolene søndag den 16. februar, da formanden for Velfærd og Arbejdsmarked, Inge Olsvig Brandt, åbnede det nye værested for pensionister og førtidspensionister i Qeqertarsuatsiaat. Selvom stedet er tiltænkt bygdens ældre, var borgere i alle aldersgrupper var mødt op til åbningen, hvor der blev serveret kaffe og kage, samt lemonade og slik til bygdens børn.

Det var en tydeligt tilfreds formand, som holdte en åbningstale, hvor de menneskelige værdier fyldte meget.

”Jeg håber så inderligt, at de ældre vil få stor glæde af deres nye hus. Uanset hvilken alder vi har, så har vi brug for at mødes med jævnaldrende. Det at blive ældre betyder ikke, at behovet bliver mindre, og det er hellere ikke ensbetydende med, at livet stopper. Vi mennesker har altid haft brug for fællesskaber. At betyde noget for andre er en livsbetingelse og en nødvendighed for, at vi oplever mening med tilværelsen”– lød det blandt andet fra Inge Olsvig Brandt.

Ideen om et værested til Qeqertarsuatsiaats ældre blev fremsat af den tidligere bygdebestyrelsesformand Jonathan Jacobsen i november 2018, og på mindre end halvandet år er forslaget blevet en realitet.

I øjeblikket er der mere end 30 pensionister og førtidspensionister i Qeqertarsuatsiaat, så der er ingen tvivl om, at der er rigeligt med potentielle brugere af stedet, som kommer til at holde åbent alle hverdage fra 08.00 – 16.00.