Borger

Hyld din coronahelt!

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Coronakrisen kræver noget ekstra af os alle. Det kan betyde overarbejde, nye arbejdsopgaver, mens andre bliver nødt til at tilpasse sig situationen og fortsætte deres arbejde. Samfundet er et fællesskab, og derfor er det fællesskabet, der skal træde til og hjælpe, også selvom det betyder at lave noget helt andet, end du plejer. Kommuneqarfik Sermersooq sætter fokus på hverdagens helte, som hver især udgør samfundets bærende søjler i denne svære tid. Der er brug for mange flere som dem. Der er brug for dig.

Tak, Ululinanguaq Kleist!

Ululinanguaq Kleist er en ægte coronahelt, der med få timers varsel blev kaldt på arbejde på Børnehjemmet Ivaneq, hvor hun skal være døgnet rundt i 14 dage sammen med to andre kollegaer.

Det betød, at hun gik glip af sin datter Carlas 9-års fødselsdag i tirsdags.

Fra Kommuneqarfik Sermersooq skal der lyde et stort tak til Ululinanguaq og et stort tillykke til Carla. Det kræver både mod og offervillighed at gøre noget godt for andre. Tak!

Kender du nogen, som fortjener et skulderklap? Så har du nu mulighed for at hylde din coronahelt! Du skal blot sende et billede med historien i en besked til os på Facebook.

Udvalgte historier vil blive offentliggjort på kommunens platforme. Tak til alle, der gør en ekstra indsats!