Borger

Sundhed og Fritid er flyttet ind på rådhuset

Historisk information

Takster, åbningstider, regler mv. som fremgår af denne artikel er ikke nødvendigvis gældende i dag.

Afdelingen for Sundhed og Fritid ligger ikke længere på Imaneq. Afdelingen lever i bedste velgående, den er blot flyttet ind på rådhuset på Kuussuaq 2.

Kommuneqarfik Sermersooq har samlet de afdelinger, der er tættest på borgerne, under samme tag. Det betyder, at Sundhed og Fritid er flyttet fra de tidligere lokaler på Imaneq til nye kontorer på rådhuset. Nu ligger afdelingen side om side med tolkekontoret, kulturafdelingen, Facility, Kommunikation og Borgerservice.

Det betyder også, at du nu skal henvende dig på rådhuset, hvis du skal finde en medarbejder fra Sundhed og Fritid.