Fra på lørdag bliver det igen muligt at dyrke sport i nogle af kommunens faciliteter i Nuuk, men der er et nyt regelsæt, som skal følges til punkt og prikke.
Hvis du tilhører dem, der er træt af at sidde stille, så er der godt nyt til dig. Fra på lørdag bliver det nemlig igen muligt at få sved på panden og brænde kalorier af gennem sportslig aktivitet.
Nuussuaq skolens hal, AHL skolens hal, USKs gymnastiksale og ASKs gymnastiksale åbner fra på lørdag, under følgende regelsæt:
1. Det er kun adgang for sportsudøvere, som er til træning med deres forening. Andre uvedkommende må ikke opholde i hallen.
2. Alle forholdsregler, udstedt af Covid-19 kommissionen, skal altid følges.
3. Håndspritten ved entreen skal altid bruges, før man kommer ind.
4. Personer skal altid holde afstand til hinanden.
5. Alle foreninger og brugere af hallen er forpligtet til at foranledige rengøring efter endt træning, herunder skal relevante overflader sprittes.
6. Større arrangementer, såsom turneringer i fx weekender må ikke gennemføres.