Borger

IKUMA bragte musik og fællesskab

Asseq/Foto: IKUMA

Den første udgave af IKUMA Music Festival gav en glad dag i Tasiilaq fredag. Musikfestivalen samlede borgere på tværs af generationer til en dag med god musik, nydt i fællesskab.

Musik på scenen

Dagens højdepunkter var blandt andet koncerter med Rasmus Lyberth, Small Time Giants og Lysteriet, som alle skabte stor begejstring blandt publikum på byens fodboldbane.

Forud for festivalen havde duoen Lysteriet afholdt musikworkshops for børn og unge som en del af IKUMA’s program. Workshop-forløbet gav deltagerne mulighed for at arbejde med musik og optræden, inden de så fik mulighed for at stå på samme scene som nogle af Grønlands mest anerkendte musikere.

Lokalt forankret, kommunalt støttet

Bag festivalen står fire folk, der alle er vokset op i Tasiilaq; Carl Florian Sørensen, Mathias Stenbakken, Pappi Zaki Henriksen og Paakkannaq Henriksen. Det, der begyndte som en idé om en musikworkshop for børn og unge kombineret med en koncert, udviklede sig til en egentlig musikfestival.

Festivalen har modtaget økonomisk støtte fra Kommuneqarfik Sermersooq gennem Sermeq-puljen og Afdelingen for Fritid og Kultur i Tasiilaq. Dertil har kommunen og Lokaludvalget Tasiilaq bidraget med faciliteter, udstyr og praktisk hjælp samt koordinering af frivillige til gennemførelsen af arrangementet.

“Det er inspirerende at se, hvordan IKUMA udviklede sig til en festival, der skabte nye og flotte rammer for musik i Tasiilaq. Festivalen gav mange skønne oplevelser for byens borgere og besøgende og styrker vores fællesskab. Vi er meget glade for at have været med til at støtte initiativet,” siger regionschef for Østgrønland, Hjørdis Viberg.

Kommuneqarfik Sermersooq bidrog økonomisk og med hjælp fra Lokaludvalget Tasiilaq og Afdelingen for Fritid og Kultur i Tasiilaq. Dertil blev festivalen gennemført med støtte fra en række sponsorer og samarbejdspartnere. Kommuneqarfik Sermersooq er glade for at Rigsombuddet i Grønland, Greenland Airports, Hotel Hans Egede, NunaFonden, Grønlandsbanken, Icelandair, Arctic Wonderland Tours, Tækker, ATA, Tasiilaq Renovation samt Bendt Duus og Patrick Abrahamsen bidrog til at festivalen kunne gennemføres.

Festival blev afsluttet med korsang på scenen med blandt andet det lokale kor Inngeratsiler. Kommuneqarfik Sermersooq takker arrangørerne, festivalens frivillige og alle andre involverede for deres indsats med at afvikle festivalen.


Asseq/Foto: IKUMA
Asseq/Foto: IKUMA
Asseq/Foto: IKUMA
Asseq/Foto: IKUMA
Asseq/Foto: IKUMA
Asseq/Foto: IKUMA
Asseq/Foto: IKUMA
Asseq/Foto: Axel G. Hansen (assit atorneqarnissaannut assiliisoq saaffigiuk / kontakt fotografen for brug af foto)
Asseq/Foto: Axel G. Hansen (assit atorneqarnissaannut assiliisoq saaffigiuk / kontakt fotografen for brug af foto)
Asseq/Foto: Axel G. Hansen (assit atorneqarnissaannut assiliisoq saaffigiuk / kontakt fotografen for brug af foto)
Asseq/Foto: Axel G. Hansen (assit atorneqarnissaannut assiliisoq saaffigiuk / kontakt fotografen for brug af foto)
Asseq/Foto: Axel G. Hansen (assit atorneqarnissaannut assiliisoq saaffigiuk / kontakt fotografen for brug af foto)
Asseq/Foto: IKUMA