Den Koordinerende Handicapenhed er et samlet kontaktpunkt for borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser og deres pårørende. Formålet med enheden er at gøre det nemmere at finde vej i kommunens tilbud og støttemuligheder, så borgere får den rette hjælp og vejledning uden at skulle navigere mellem flere forskellige forvaltninger og afdelinger.
Den Koordinerende Handicapenhed tilbyder:
- Vejledning og rådgivning om de forskellige former for støtte og tilbud, der findes til borgere med funktionsnedsættelser.
- Koordinering på tværs af forvaltninger, så relevante støttemuligheder aktiveres, og forløb bliver mere sammenhængende.
- Assistance til at finde den rette indgang, hvis du er i tvivl om, hvor du skal henvende dig i kommunen.
Handicapområdet i kommunen omfatter en række forskellige tilbud og støttemuligheder til både børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser – fx støtte i hverdagen, hjælpemidler, ledsagelse, aflastning, aktivitetstilbud og meget mere. Hvis du har brug for støtte, er det ofte din sagsbehandler sammen med dig, der vurderer hvilke tilbud, der er aktuelle for dig, men enheden kan hjælpe med at skabe overblik og kontakt til de rette instanser.
Du kan henvende dig til Den Koordinerende Handicapenhed:
- Personligt ved skranken i Forvaltningen for Velfærd og Arbejdsmarked på Rådhuset
- Telefonisk via 36 66 66
- Via e-mail khe@sermersooq.gl.
