Borger

Opdatering om renovering af svømmehallen i Nuuk

Opdatering: Artiklen er opdateret den 17. december 2025 for at præcisere årsagen til udsættelsen af licitationen.

Renoveringen af svømmehallen i Nuuk bliver udskudt til 1. marts 2026. Udsættelsen skyldes, at entreprenørerne har ønsket at få licitationen, som var planlagt til den 16. december 2025, udsat til den 16. januar 2026, da det passer bedre ind i deres arbejdsmæssige tidsplaner. Projektets samlede tidsplan er derfor blevet justeret.

Det betyder, at svømmehallen ikke lukker den 1. januar 2026, som tidligere meldt ud. Nedlukning bliver først nødvendig efter den 1. marts 2026 i forbindelse med renoveringsarbejdet.

Vi gør dog opmærksom på, at ventilationsanlægget er i kritisk stand. Hvis anlægget ikke længere fungerer, kan det blive nødvendigt at lukke svømmehallen med kort varsel.

Vi informerer naturligvis borgerne så hurtigt som muligt, hvis situationen ændrer sig.

Tak for forståelsen.