Kommuneqarfik Sermersooq udbyder trofæjagt guidekursus i Nuuk. Kurset er målrettet turismeoperatører, fangere og fiskere og KUN for borgere i Nuuk.
Der er et maksimum på 16 deltagere.
Kursets indhold:
- Generel introduktion til trofæjagtturisme.
- Teori omkring storvildt- trofæbehandling.
- Trofæpræparation.
- Teoretisk introduktion til selve jagten.
- Praktisk introduktion til selve jagten.
- Praktiske øvelser i Trofæpræparation.
- Guidning af trofæjægere
Kursets varighed: 5 hele dage (40 lektioner)
Kursusgebyr: 6.000 kr. pr. deltager. Kursusgebyr opkræves umiddelbart efter optagelse på kurset.
Kursustidspunkter og steder: Kurset foregår i Nuuk. Lokation for undervisning og praktik oplyses når vi nærmer os kursusstart.
Datoer: Mandag d. 3. november til fredag d. 7. november 2025.
Ansøgningsfrist: 10. oktober 2025
For at komme i betragtning skal du skal skrive en motiveret ansøgning, der indeholder:
- Navn
- Fødselsdato
- Adresse
- Beskriv hvorfor du gerne vil deltage
For at sikre en plads til så mange forskellige aktører som muligt – så vil der være en grænse på maksimalt 2 deltagere fra samme virksomhed.
Ansøgningen skal sendes pr. mail til inpi@sermersooq.gl
Kursusinstruktørerne vil gennemgå ansøgningerne. Som ansøger vil du få besked om du er optaget på kurset eller på venteliste – senest onsdag d. 15. oktober 2025.
Rejse-og opholdsudgifter: Da kursisterne har bopæl i Nuuk ydes der ikke rejse- og opholdsudgifter.
Sprog: Kurset afvikles på grønlandsk.
Afmelding: Hvis du får en plads på kurset er det vigtigt, at du som kursist melder fra i god tid, dels for at minimere omkostningerne ved en eventuel aflysning, men også hvis der i tilfældet skulle være andre interesserede på venteliste.