Nuuk føles nu nærmere for en gruppe elever fra 9.-klasse i Tasiilaq, som i denne måned besøgte byen.
Vestkysten kan føles særdeles langt fra Tasiilaq, når man er 14 år. De har hørt om dets muligheder. Men de har ikke set dem og for så ungt et menneske kunne vestkysten lige så godt ligge på den anden side af jorden. Tasiilami Alivarpi sendte deres 9.-klasser til Nuuk for at lade dem se mulighederne vestpå.
Eleverne fik afprøvet sit vestgrønlandske som skoleelever i Nuuk, set muligheder til efter deres skoletid samt mødt landets demokrati.
Palle alene i Verden
Bor man i Tasiilaq og skal man have uddannelse efter 10. klasse skal man tage vestpå. Hvis det er direkte efter 10.-klasse er det blot 15-årige, der skal rejse tværs over landet. De er pludseligt langt fra alt, de har kendt.
”Man bliver lidt Palle alene i verden,” siger Rose Sørensen, som er studievejleder på Tasiilaqs skole.
Rose Sørensen var med på turen. Hjemme i Tasiilaq har hun flere gange skullet trøste elever, der har fået rystet nerverne ved tanken om at skulle flytte til vestkysten.
”Det kan være svært at forestille sig, hvordan det er. Når man er bange, hæfter man sig kun ved det negative,” siger hun.
Eleverne har været på besøg på GUX og på Nuuks kollegier. Rose Sørensen forklarer, at besøgene har hjulpet. Det er bedre nu, hvor de har set stedet og har mødt folkene dér.
”De er mere rolige ved det nu,” siger hun.
Et ret fremmed sprog
Det kan også ses som en udfordring for de unge elever, at de på vestkysten skal begå sig på vestgrønlandsk. Det har været en del af formålet med turen, at eleverne har skullet få mod på at blive bedre til vestgrønlandsk. For at styrke deres kundskaber i vestgrønlandsk har de gået i skole i Nuuk om formiddagen i løbet af deres uge i byen.
“Når de taler med vestgrønlændere nu, er de mere åbne. Det kan jeg høre,” siger Rose Sørensen.
Eleverne har også fået venner fra vestkysten og skriver med dem. Og det giver mod på at tale vestgrønlandsk. Nu tør de godt spørge Rose, der er fra Vestgrønland, om hjælp til vestgrønlandsk.
“Det var svært før i tiden,” siger hun.
Hvor uddannelse kan føre hen
Ét af målene med turen var at få mere uddannet arbejdskraft til Tasiilaq. Eleverne var på virksomhedsbesøg hos Royal Arctic Lines og har fået øjnene op for, hvad uddannelse kan føre til.
”Nu kan de se, at hvis man for eksempel skal være truckfører, skal man have et certifikat. Det er ikke bare at bruge et joystick. De kan se, at man er nødt til at uddanne sig,” siger Rose Sørensen.
Besøget i Inatsisartut har hjulpet med deres forståelse af landets demokrati. Før var det mest af alt noget, der skete i fjernsynet. Med en rundvisning i blandt andet Inatsisartut-salen blev det mere virkeligt.
“Det kan være svært at forestille sig, når man aldrig har set det,” siger Rose Sørensen.
De unge mennesker fra 9.-klasse i Tasiilaq har nu set dét samt mange andre muligheder for deres fremtid. Tasiilami Alivarpi håber at kunne gøre turen til en årlig begivenhed.
