Borger

Indsatte bidrager med kommunale drift opgaver hen over sommer og efterår

På baggrund af samarbejdsaftalen mellem Kommuneqarfik Sermersooq og Kriminalforsorgen er der udført en del kommunale driftsopgaver af Kriminalforsorgen.

Der er foretaget oprydning af kirkegården ved Perngarfik samt maling af stakittet. Der er ligeledes ryddet op ved shelters i Qinngorput samt kyststien og der har været snerydning af kyststien i vinters.

Samarbejdet kommer til at pågå sommeren og efteråret igennem, hvor der er planlagt oprensning af grøfter samt renholdelse af grønne områder. Til den lukkede afdeling vil man forsøge at få kørt de mindste busskure, så de kan få et løft ved at få foretaget reparation samt maling.

Kommuneqarfik Sermersooq er meget taknemmelig for samarbejdet, som har gjort det muligt at få løst en række opgaver, der ellers kan have lange udsigter i en travl hverdag – til gavn for både omgivelserne og lokalsamfundet.

Samarbejdsaftalen mellem kommunen og Kriminalforsorgen skaber på denne måde mulighed for, at indsatte kan arbejde med meningsfulde aktiviteter, der både træner dem i nye færdigheder og lader dem give noget tilbage til samfundet.

Samarbejdsaftalen mellem Kommuneqarfik Sermersooq og Kriminalforsorgen i Grønland blev indgået sidste år.

Du kan læse mere her.