Forvaltning for Børn og Skole takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslaget til ændring af Inatsisartutlov om uddannelses- og erhvervsvejledning. Forvaltningen anerkender, at forslaget skal ses i forlængelse af Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi 2024-2030 og de anbefalinger, der er fulgt efter tidligere evalueringer. Det fremgår, at vejledningsindsatsen fortsat ønskes målrettet og ensartet, og at aftagerinstitutioner systematisk skal involveres – særligt i forhold til ældstetrinnet i folkeskolen.
Med forslaget overdrages hovedansvaret for vejledningen af unge under 18 år til folkeskolen (§§ 19–23). Forvaltningen vurderer, at dette indebærer betydelige praktiske og strukturelle udfordringer. Vejlederfunktionen varetages i dag ofte sideløbende med undervisning, og stillingsstrukturen i folkeskolen rummer ikke fuldtidsvejledere. En gennemførelse af forslaget vil derfor forudsætte ændringer i lærernes overenskomst, investering i nye kompetencer samt tilførsel af ekstra ressourcer til folkeskolen.
Lovforslaget forudsætter, at skoler fremover foretager opsøgende vejledning – også for unge, der har forladt skolen (§ 20, stk. 2). Dette kræver adgang til personfølsomme oplysninger og systemunderstøttelse, som folkeskolerne i dag ikke har. Skoler i bygderne står i særdeleshed uden vejlederuddannede medarbejdere, hvilket gør det nødvendigt at tænke en samlet indsats med fokus på kompetenceudvikling og datadeling.
Ændringerne medfører desuden, at Majoriaq ikke længere modtager handleplaner og elevdata. Dette rejser spørgsmål om, hvordan kontinuiteten i vejledningsforløbet sikres, når de unge fylder 18 år, og Majoriaq igen bliver ansvarlig for kontakten. Der er risiko for, at unge falder ud af systemet, hvis der ikke etableres en klar model for overlevering og arkivering af vejledningsdokumentation.
Det er samtidig uklart, hvordan folkeskolen skal kunne varetage henvisninger til fx psykologisk støtte, afvænning eller jobcenterindsatser, som ligger uden for skolens normale arbejdsområde. Hvis disse funktioner tænkes ind i vejledningen, skal der etableres samarbejdsmodeller og ressourcer til opgaven.
Forvaltningen bemærker, at udfordringen med unges overgang til erhvervsuddannelse i høj grad skyldes begrænsede modtagerkapaciteter. Mange virksomheder kan kun tage elever over 18 år, hvilket gør det vanskeligt at realisere strategiens mål – uanset vejledningsstruktur. Lovændringen løser ikke denne barriere, og der bør ske en parallel indsats for at sikre reelle uddannelsesmuligheder for unge.
Lovforslaget beskrives som en intern omfordeling mellem kommunale enheder. Forvaltningen understreger, at opgaverne har karakter af specialiseret vejledning og vil kræve omfattende justeringer i organisering, personale, og budgetter. Der må desuden tages højde for overenskomstmæssige forhold og samarbejdet mellem skoler og modtageinstitutioner – herunder brancheskoler og GUX – som kan risikere øget administrativ belastning, da vejledningskontakten bliver mere decentral.
I så fald, at loven vedtages i denne form anbefales det, at der fremlægges en bekendtgørelse med retningslinjer for opsøgende vejledning i direkte forlængelse af lovændringen, og at Majoriaqs nuværende funktioner og erfaringer fortsat tænkes aktivt ind. Vi ser frem til at bidrage konstruktivt til udmøntningen af en fremtidig model for vejledning, som er fagligt bæredygtig og tilpasset kommunernes virkelighed.