Borger

Nyt lyskryds ved Eqalugalinnguit

Arbejdet går nu for alvor i gang, på det lyskryds der skal erstatte rundkørslen ved Eqalugalinnguit, for at mindske kødannelse på strækningen i myldretiden.

Kommuneqarfik Sermersooq anlægger i samarbejde med Nukissiorfiit og Tusass et nyt lysreguleret kryds, og nedlægger dermed den gamle rundkørsel fra 1989. Opgaven er 1. etape i indsatsen for at reducere ventetider og kødannelse på vejene i myldretiden.

Opgaven opstartes i juli 2025 og forventes afsluttet i august 2026.

Nuuk Entreprenøren er hovedentreprenør på opgaven og har Brøndum og FJ-EL til at udføre ledningsarbejderne.

Rent praktisk bliver vejbredderne bredere, så der bliver plads til nye svingbaner og midterøen vil blive fjernet. Der ligger ligeledes en del vand-, el- og teleledninger som nødvendigvis bliver flyttet i samme forbindelse.

Mens arbejdet foregår
Der opsættes beton-autoværn for at kunne lede trafikken igennem krydset mens entreprenøren graver og laver sprængningsarbejde.

Busdriften påvirkes, da det er nødvendigt at flytte busskuret op på den modsatte side af rundkørslen, der hvor taxi’erne holder. Det betyder at buspassagerer fra området og ind til byen kun kan stå på her og derfor må køre med ind til Kangillinnguit. Vi henviser til Nuup Bussiis hjemmeside hvor der står hvilke ruter der er påvirket.

Vi beklager de gener der opstår i denne forbindelse, men håber på borgernes forståelse. Sidst men ikke mindst opfordrer Kommuneqarfik Sermersooq alle til at køre forsigtigt, og vise hensyn til medtrafikanterne, entreprenøren og ikke mindst børnene i området.

Spørgsmål om opførslen af det nye lyskryds kan rettes til:

Forvaltning for Anlæg og Miljø
Email sai@sermersooq.gl
Tlf. +299 36 74 00