Borger

Bliv medlem af brugerrådet i Svømmehallen Malik

Et medlem af brugerrådet i Svømmehallen Malik stopper, og vi søger nu en ny. Er det dig, der skal være med i rådet?

Svømmehallens brugerråd er med til at sikre den direkte dialog mellem brugerne og svømmehallens ledelse om driften af svømmehallen. Brugerrådet kan også rådgive ledelsen og kommunens politiske udvalg om alle forhold vedrørende svømmehallen. Samtidig skal brugerrådet høres af udvalgene og andre relevante kommunale instanser om alle forhold, der vedrører svømmehallen.

Svømmehallens brugerråd består af 5 medlemmer:

  • 2 medlemmer fra Nuuk Svømmeklub
  • 2 medlemmer for byens øvrige borgere
  • 1 medlem, der indstilles af Forvaltning for Børn og Skole.

Som medlem af brugerrådet er der blandt andet følgende opgaver:

  • At rådgive om åbningstider, serviceydelser, bassinfordeling, billetpriser, nye tiltag, klager mm.
  • At rådgive om forskellige brugergruppers ønsker og behov i forbindelse med planlægning af svømmehallens drift.
  • At medvirke i orienteringen af brugerne om tiltag på svømmehallens område.
  • At rådgive svømmehallens ledelse og kommunen om prioritering af ressourcerne på svømmehallens område inden for de økonomiske rammer, der er afstukket af kommunen. 

Brugerrådet afholder mindst 6 møder om året, der placeres hensigtsmæssigt i forhold til rådets formål og opgaver.

Der afholdes mindst ét årligt møde mellem brugerrådet og Udvalg for Børn og Skole og i øvrigt efter behov. Brugerrådet kan forelægge sager til Udvalg for Børn og Skoles afgørelse, vedrørende alle emner der henhører under rådets opgaver.

Ledelsen i svømmehallen modtager nu ansøgninger til pladserne for én af de to medlemmer der skal repræsentere borgerne i brugerrådet.

Du kan indsende din ansøgning eller eventuelle spørgsmål via cavi@sermersooq.gl inden den 01/04-2025

Ledelsen indsamler ansøgninger og viderebringer ansøgninger til indstilling.