Retningslinjer for pladshenvisning til pædagogisk udviklende dagtilbud til børn i førskolealderen

Indledning

Retningslinjer er for pladshenvisning til pædagogisk udviklende dagtilbud til børn i førskolealderen. Såfremt der skal dispenseres fra retningslinjerne, skal dette ansøges skriftligt til Forvaltning for Børn og Skoles Dagtilbudsafdeling.

Lovgivning

De nye retningslinjer er udarbejdet på baggrund af tidligere retningslinjer, godkendt den 7. oktober 2013 af Udvalg for Børn, Familie og Skole.

De nye retningslinjer er udarbejdet som vejledning i henhold til Inatsisartutlov nr. 62 af 20 november 2023 om pædagogisk udviklende dagtilbud til børn i førskolealderen. Retningslinjerne er godkendt den 19.november 2024 af Kommunalbestyrelsen.

Henvisning til dagtilbudsplads

Forvaltning for Børn og Skole i Kommuneqarfik Sermersooq foretager pladshenvisning jf. Inatsisartutlov nr. 62 af 20. november 2023 § 7, 8 & 9.

  • Pladshenvisning foretages af administrativt ansatte i Nuuk, og ved behov, i samarbejde med de pædagogiske konsulenter
  • I tilfælde af at pladshenvisningen foretages af et tilforordnet særligt sagkyndigt kontorpersona- le, bliver det ved behov gjort i samarbejde med de administrativt ansatte i Nuuk eller de pæda- gogiske konsulenter

Generelle betingelser for optagelse på venteliste

Man behøver ikke være bosat og registreret i kommunen for at kunne blive optaget på ventelisten.

Opskrivning på venteliste

  • Man kan tidligst ansøge om optagelse på ventelisten i den måned, hvor barnet fylder fem måneder
  • Ansøgere skal som udgangspunkt søge nær deres bopælsområde eller arbejdspladsområde
  • Man kan ønske op til tre dagtilbud
  • Ansøger kan søge om optagelse på venteliste et halvt år før tilflytning til kommunen

Ændring af status eller andre relevante oplysninger

Ansøger er forpligtiget til at oplyse om ændring af status i forhold til: Samlivsforhold, arbejdsforhold, og andre relevante oplysninger, der har betydning for placering på ventelisten.

Sletning fra venteliste

Flytter man adresse til en anden kommune, slettes ansøgningen uden yderligere varsel.

Ventelisteanciennitet

  • Opskrivningsdatoen er den dato, hvor kommunen modtager udfyldt ansøgningsskema til dagtil- budsplads, og bliver anvendt som anciennitetsdato
  • Anciennitet kan ikke overføres fra andre kommuner til Kommuneqarfik Sermersooqs venteliste
  • Anciennitet kan overføres i forbindelse med flytning til og fra by/bygd eller bygd/by og i mellem by/by internt i Kommuneqarfik Sermersooq, dog skal man have været opskrevet i mindst 3 måne- der

Venteliste kriterier og prioritering

For hver by og deres tilknyttede bygder føres der særskilt venteliste. Ventelisten opdateres og ajourføres den første arbejdsdag i hver måned.

Ved optælling af ventelisten medtælles grupperne A, C, D, og E, men i grupperne C og D medtælles kun de som har aktuelt behov for en dagtilbudsplads.

Grupperne B, F og G optælles ikke med i ventelisten.

Prioritet 1: Gruppe A (Børn med særlige behov)

Børn, som i henhold til §12, stk. 2 og §3 stk. 4 er henvist fra Forvaltning for Børn og Familie på grund af særlige socialpædagogiske behov eller andre forhold, som kan true barnets udvikling.

Prioritet 2: Gruppe B

Børn, som allerede er indmeldt i dagtilbud og som på baggrund af deres alder skal overflyttes.

Prioritet 3: Gruppe C

Børn af studerende i Nuuk – kriterierne for uddannelsessøgende defineres som enlig studerende eller som par, hvor begge er studerende jf. særskilt aftale.

Prioritet 4: Gruppe D

Børn, der er midlertidig udmeldt fra dagtilbud og afventer at blive indmeldt igen efter endt udmeldelses- slutdato.

Prioritet 5: Gruppe E

Børn, som ikke har dagtilbudsplads, og som ikke opfylder kriterierne i gruppe A-D/ F-G.

Prioritet 6: Gruppe F

Institutionsskift i egen by/bygd indenfor Kommuneqarfik Sermersooq, der er godkendt af Dagtilbudsafde- lingen.

Prioritet 7: Gruppe G

Ansøgninger om dagtilbudsplads fra andre kommuner, som afventer at blive aktiveret på venteliste (se kriterier herfor i afsnit ”Ansøgere uden for Kommuneqarfik Sermersooq”).

Ansøgere udenfor Kommuneqarfik Sermersooq

Ansøgere udenfor kommunen eller landet, f.eks. studerende tæt på deres uddannelsesafslutning, har mulighed for at søge om plads op til et halvt år før tilflytning til kommunen.

Aktivering på venteliste iværksættes, når ansøger med barn har registreret adresseflytning til kommunen. Ancienniteten beregnes fra den dato, hvor opskrivningen er foretaget.

Hvis ansøger ikke registrerer adresseflytning efter der er gået et halvt år fra opskrivningsdatoen slettes ansøgning uden yderligere varsel.

Henvisning af dagtilbudsplads

Udvælgelse af et barn fra ventelisten skal ske efter lovgivningen og efter Kommuneqarfik Sermersooqs retningslinjer.

Ved udvælgelse af børn fra venteliste skal det sikres, at der tages hensyn til følgende:

  • Et barn kan tidligst henvises plads, når barnet er 7 måneder gammelt (dette er tilpasset den gæl- dende lovgivning om barsels- og forældreorlov)
  • Hvis der ikke er plads i det ønskede dagtilbud, tildeles der en anden relevant plads. En relevant plads ligger inden for ansøgers bopælsområde eller arbejdspladsområde
  • At de enkelte dagtilbud har en rimelig spredning af køn og alder. Kan dette ikke imødekommes, tildeles pladsen til det barn, der har længst anciennitet på ventelisten, selvom det kan medføre en skæv køns- og aldersfordeling
  • At der er rimelig spredning af børn med særlige behov eller med støttepersoner
  • At der som udgangspunkt er max fire børn i alderen 0-1 år pr. vuggestuegrupperum
  • Max antal børn, der må starte i et dagtilbud på én gang, skal som udgangspunkt være:
    • 4 børn i vuggestue/dagplejeordning
    • 5 børn i en børnehave
    • 1 barn i dagpleje
  • Ved nyoprettet dagtilbud aftales der særskilt et passende antal børn imellem daginstituti- onsleder og Dagtilbudsafdelingen

Ansøger kan takke nej til tilbuddet ved underskrivelse af skemaet ”Pladshenvisning til dagtilbud” og fortsat bibeholde ventelisteplacering og anciennitet, hvis dette ønskes.

Godkender ansøgeren pladsen ved underskrivelse af skemaet ”Pladshenvisning til dagtilbud” er den bindende og evt. fortrydelse sker efter gældende udmeldelsesregler, og hvor regningen vil være aktuel, selvom pladsen ikke benyttes.

Overflytning på grund af alder

Overflytning på grund af alder skal ske efter barnets cpr.nr. og modenhed samt effektiv udnyttelse af kommunens dagtilbudspladser.

Fra Vuggestue/Dagpleje til Børnehave

Barnet kan overflyttes, når barnet udviklingsmæssigt er parat til børnehave. Dagtilbuddet skal vurdere og dagtilbudsledelsen skal meddele skriftligt om barnet er klar til børnehave til Dagtilbudsafdelingen.

Et barn, som meldes klar fra institutionen til oprykning fra vuggestue til børnehave, og hvor der ikke plads i børnehaven, kan forblive i vuggestuen såfremt forældre ønsker det samme dagtilbud. Forældre kan til enhver tid ønske en anden børnehave, hvis ventetiden for oprykning bliver for lang.

Forældre vil løbende blive tilbudt en anden plads, hvis afdelingen kan se en anden relevant børnehave- plads.

Fra Børnehave til AKO/SPO

  • Børn, der er optaget i børnehave og skal påbegynde skolegang, overflyttes til den AKO eller SPO (atuareernerup kingorna ornittagaq), som er tilknyttet den skole, barnet er indskrevet på
  • Børn, der er optaget i en selvejende institution, overflyttes på lige fod med børn optaget i kommu- nale børnehave

Dagtilbudsskift

Inden for samme by eller bygd

Der er mulighed for at ansøge om ét dagtilbud som dagtilbudsskift med nedenstående begrundelser:

  • Af hensyn til barnets trivsel og af helbredsmæssige årsager (pædagogisk konsulent vurderer og afgør)
  • I forbindelse med bopælsskift – gælder kun mellem de tre områder i Nuuk, Nuussuaq og Qinngor- put
  • I forbindelse med svære logistiske forhold – gælder kun i Tasiilaq
  • For at samle søskende i samme dagtilbud

Flytning til by eller bygd

Det er ikke muligt at skifte dagtilbud i forbindelse med bopælsskift til og fra by eller bygd internt i Kommuneqarfik Sermersooq.

Andet dagtilbudsskift

Dagtilbudsafdelingen kan overflytte børn mellem dagtilbud, såfremt en effektiv udnyttelse af den samlede dagtilbudskapacitet betinger dette, f.eks. lukning af dagtilbuddet.

Overflytning til et andet dagtilbud

Er forsørger uenig med overflytningen, og ønsker forsørger ikke at tage imod overflytningen, vil konse- kvensen være, at barnet udmeldes fra dagtilbuddet.

Utilfredshed eller samarbejdsproblemer, dagtilbuddets fysiske forhold eller personalesammensætning kan ikke bruges som argument for ønske om dagtilbudsskift og skal løses i dagtilbuddet, evt. med rådgivning og vejledning fra forvaltningens pædagogiske konsulenter.

Særskilt aftale for uddannelsessøgende i Nuuk

I henhold til aftale behandlet på kommunalbestyrelsesmødet den 5. september 1988 er det besluttet, at der tildeles en samlet kvote på 110 vuggestue/børnehavepladser til studerende i Nuuk og fra kysten, som har uddannelsessted i Nuuk.

Såfremt kvoten på 110 pladser ikke opfyldes i et uddannelsesår, har kommunen råderet over de ledige dagtilbudspladser.

En uddannelsessøgende defineres som enten en enlig studerende eller som et par, hvor begge skal være studerende, samt at den samlede uddannelse skal have en varighed på mindst 10 måneder.

Pladsen tildeles et uddannelsesår ad gangen, og skal genbekræftes inden uddannelsesåret er endt. Dette er for at sikre, at man fortsat har retten til pladsen og at man stadig opfylder kriterierne.

Afbryder/afslutter man uddannelsen eller opfylder man ikke længere kriterierne bortfalder retten til pladsen og barnet udmeldes fra dagtilbuddet efter gældende udmeldelsesregler.

Er pladsen tildelt som uddannelsessøgende, forbliver ansøgningen registreret på almindelig venteliste indtil man når anciennitetsdatoen, hvor af pladsen ændres til en almindelig kommunal plads.

Er pladsen tildelt som uddannelsessøgende, kan man ikke ansøge om midlertidig udmeldelse.

Gæstebarn i dagtilbud

Man kan være gæstebarn i en anden by eller bygd i højst en måned. Det gælder kun for det barn, der allerede er indmeldt i Kommuneqarfik Sermersooqs dagtilbud (barnet forbliver registreret i sit nuværende dagtilbud).

Følgende krav skal være opfyldt fra ansøger, for at barnet kan betragtes som gæstebarn:

  • Kursus/seminar
    • Indlæggelse på sundhedsvæsnet (er nødt til at have barnet med sig)
    • Arbejdsrelateret
    • Familierelateret (dog ikke ferie)
    • Skoleophold

Dagtilbud kan kun modtage gæstebørn, hvis der er ledige pladser.

Midlertidig udmeldelse fra dagtilbud

Man kan ansøge om midlertidig udmeldelse for minimum 3 måneder og højest 1 år. Der kan ansøges om forkortelse eller forlængelse, dog stadig indenfor minimum 3 måneder og højest 1 år.

Efter midlertidig udmeldelse kan man ikke forvente at få henvist plads i samme dagtilbud og man må påregne, at der kan være ventetid til der er ledig plads.

Ansøger skal skriftligt meddele til Dagtilbudsafdelingen, om man stadig ønsker en dagtilbudsplads 1 måned før den godkendte midlertidige udmeldelsesslutdato. Såfremt der ikke meddeles til Dagtilbudsafdelingen inden for fristen, bliver den midlertidige udmeldelse slettet fra ventelisten uden yderlige varsel.

Man kan aftale med daginstitutionslederen, hvis midlertidig udmeldelse skal være kortere end 3 måneder. Aftalt midlertidig udmeldelse kortere end 3 måneder vil tælles som fravær og betalingsforpligtelsen vil fortsætte selvom pladsen ikke benyttes.

Følgende krav skal være opfyldt for midlertidig udmeldelse

  • Flytning til en anden kommune eller udenfor Grønland

Tidsbegrænset flytning i forbindelse med arbejde (skal dokumenteres)

  • Ved alvorlig sygdom hos barnet eller indlæggelse på sundhedsvæsenet/Rigshospitalet godkendes hele sygdomsperioden (skal dokumenteres)
  • Træning og/eller konkurrenceophold i udlandet Godkendes under hele opholdet (skal dokumenteres)
  • Social begivenhed og evt. flytning til anden by

Væsentlig ændring af sociale forhold, der vurderes individuelt: Alvorlig sygdom

Skilsmisse Dødsfald Arbejdsløshed o.l.

  • Uddannelse uden for Kommuneqarfik Sermersooq

Hele uddannelsesforløbet skal godkendes (skal dokumenteres)

  • Barselsorlov

Godkendes højst med de antal måneder, som forældrene har barselsorlov (skal dokumenteres)

  • Fælles forældremyndighed

Godkendes når barnet midlertidigt opholder sig hos den ene af forældrene

  • Hjemmegående Godkendes ikke
  • Børn indskrevet i privat dagtilbud Godkendes ikke
  • Længere ophold i udlandet (Ferie) Godkendes ikke

Udmeldelse fra dagtilbud

Enhver udmeldelse af et barn fra dagtilbud sker skriftligt fra forsørger med 1 måneds varsel og gælder med virkning fra den 1. i måneden.

Ubenyttet plads i dagtilbud

Hvis et barn ikke benytter pladsen i sammenlagt fem dage i træk, hvor faktiske forsørger ikke har meddelt om fravær til dagtilbuddet, skal dagtilbudslederen kontakte faktiske forsørger med henblik på afklaring og aftale om fremmøde. Såfremt barnet ikke starter efter den aftalte dato skal dagtilbudslederen sende meddelelse om barnets fravær til Dagtilbudsafdelingen.

Dagtilbudsafdelingen kontakter skriftligt den faktiske forsørger med forespørgsel om barnet har brug for pladsen. Såfremt der ikke reageres på henvendelsen efter den angivne tidsfrist bliver barnet udmeldt efter gældende udmeldelsesregler, og Forvaltning for Børn og Familie bliver kopiorienteret.

Restance for dagtilbudsplads

Kommer den eller de betalingspligtige i restance og har den eller de pågældende ikke, trods betalingspå- mindelse herom, indgået aftale om afvikling af det skyldige beløb, udmeldes barnet efter gældende udmeldelsesregler. Samtidig gives der meddelelse til den eller de betalingspligtige om udmeldelse af barnet på grund af restance og beslutningen indberettes til de sociale myndigheder.

Indfries restancen fuldt ud inden 14 dage eller har betalingspligtige indgået afdragsaftale bortfalder beslutningen om udmeldelse.

Dagtilbudsafdelingen kan afslå at genoptage barnet på venteliste eller optage barnet i dagtilbuddet så længe gælden ikke er afviklet eller der ikke er lavet en afdragsaftale om afvikling af restancen. Barnet kan først genoptages når restancen er betalt eller der er lavet afdragsaftale. Dette skal dokumenteres.

Dagtilbudsafdelingen kan ikke afslå at optage et barn på venteliste eller afslå at optage et barn i et dagtilbud med den begrundelse, at den betalingspligtige er i misligholdelse med betalingen for et andet barn eller søskende.

Dagtilbudsafdelingen kan ikke afslå at optage et barn på venteliste eller afslå at optage et barn til andet gratis dagtilbud (f.eks. skolepasning) med den begrundelse, at den betalingspligtige er i misligholdelse med betalingen.

Principper for sprog i kommunens dagtilbud

Principielt er sproget i dagtilbuddet det sprog, som medarbejderen har som modersmål.

  • En grønlandsksproget medarbejder taler grønlandsk med alle børn uanset barnets modersmål
  • En dansksproget medarbejder taler dansk med alle børn uanset barnets modersmål

Forældre, som ønsker børn indmeldt, kan derfor ikke kræve, at personale med grønlandsk som modersmål taler dansk med deres barn eller at personale med dansk som modersmål taler grønlandsk med deres barn.

Ud fra viden om sprog samt personalets sammensætning har kommunen den holdning, at den bedste løsning er, at medarbejderen benytter det sprog, som denne taler fejlfrit i, og barnet derved lærer det brugte sprog grammatisk korrekt. Gevinsten er et barn, der får en god mulighed for at tilegne sig et andet sprog end sit modersmål.

Ved at barnet taler sit modersmål med forældrene udenfor dagtilbuddet, sørger forældrene derved for, at barnet vedligeholder sit modersmål.

Kommunen har ingen dagtilbud forbeholdt børn med et bestemt modersmål. Primært er sproget i dagtilbuddene i Kommuneqarfik Sermersooq grønlandsk. Derfor er det ikke muligt at ønske en dagtilbuds- plads ud fra, at personalet skal tale et bestemt sprog med barnet.