DMI forventer storm 25-28 m/s fra nordøst, med vindstød af orkanstyrke 33-38 m/s. Stormen forventes at starte onsdag den 11. december kl. 05.00 og slutter torsdag den 12. december kl. 01.00.
Tag forholdsregler
Borgerne i Kulusuk og Tasiilaq opfordres til at sikre løse genstande, herunder byggematerialer, både og lignende, og at forblive indendørs under stormenes højdepunkter for at minimere risikoen for skader.
Kontakt Beredskabet
Borgere, der har brug for hjælp under stormene, kan kontakte beredskabet i kommunen på både telefonnummer 113 og 36 77 89.