Nuuk bymidte

Nuuk betyder “næsset” og er beliggende yderst på en stor halvø ved mundingen af det store fjordsystem der udgør Godthåbsfjorden. Byen er beliggende 240 km syd for polarcirklen og hed tidligere Godthåb. Nuuk er den ældste by i Grønland. Den blev grundlagt af den dansk-norske missionær Hans Egede i 1728 efter han havde forladt sin første bosættelse ved Håbets Ø i Davis Strædet. Nuuk har, udover Hans Egede, også huset Herrnhutternes missionærer og som følge heraf er en af de historiske bygninger i Nuuk den gamle herrnhutt bygning.

Vor Frelser Kirke

Frelserens Kirke, på grønlandsk: Annaassisitta Oqaluffia, er en trækirke beliggende ved Kolonihavnen, som er den ældste bydel i Nuuk. Kirken er Grønlands domkirke. Frelserens Kirke blev bygget i 1848-49 og indviet 6. april 1849. Den blev bygget af midler fra Karen Ørsteds legat. Da kirken var færdigbygget overtog den funktionen fra tidligere kirker i Godthåb, hvor den ældste var fra 1758. Tårnet er af nyere dato; det blev bygget i 1928.

Kolonihavnen er den ældste bydel i Nuuk, hvor blandt andet Grønlands domkirke, Frelserens Kirke, er beliggende. Herudover finder man blandt andet Grønlands Nationalmuseum og Hans Egedes Hus, som Grønlands Selvstyre i dag benytter til repræsentative formå.

I 1853 ankom H.J. Rink til Nuuk og han startede i 1861 Grønlands første avis Atuagagdliutit

Landsrådet blev i 1946-betænkningen fortsat inddelt i en nord- og en syddel, men holdt fælles møder hvert andet år. I forbindelse med nyordningen i 1950 blev de to landsråd lagt sammen til ét.

Landsrådet blev nedlagt den 1. maj 1979, og Grønlands Hjemmestyre blev etableret. Siden har Grønlands Landsting, der fra 2009 har heddet Inatsisartut, samt Grønlands Landsstyre, der fra 2009 har heddet Naalakkersuisut, og landets centraladministration ligget i Nuuk.

Inden kommunesammenlægningen i 2009 var Nuuk en særskilt kommune med bygderne Qeqertarsuatsiaat og Kapisillit under sig. Efter kommunesammenlægningen er byen blevet hovedsæde for den nye storkommune, der består af byerne Nuuk, Paamiut, Ivittuut, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit samt bygderne Kapisillit, Qeqertarsuatsiaat, Arsuk, Sermiligaaq, Kulusuk, Kuummiut, Tiilerilaaq og Isertoq.

Lokalsamfundsprofil for Nuuk

Borgmestersekretariatet har udarbejdet lokalsamfundsprofiler for kommunens byer og bygder. Der er udarbejdet én profil for hver by og bygd.

Lokalsamfundsprofilerne er beskrivelser af Kommuneqarfik Sermersooqs byer og bygder. De fortæller blandt andet om erhverv, boligforhold, uddannelse og sociale forhold ud fra statistik og tal fra kommunens egne og samarbejdsparternes databaser.

Læs lokalsamfundsprofilen for Nuuk her

Er indholdet på denne side forældet?
Har du rettelser til denne side?