---
title: "Kommuneqarfik Sermersooq Tasiilami inuussutissarsiornermut siunnersorti"
description: "Kommuneqarfik Sermersooq Tasiilami inuussutissarsiornermut siunnersorti"
date: "2026-10-01"
created: "2026-10-01"
---

[Hjem](https://sermersooq.gl/)

                    [Suliffissat](https://sermersooq.gl/suliffissat)

                    [inuttaqanngitsut](https://sermersooq.gl/suliffissat/inuttaqanngitsut)

                [Kommuneqarfik Sermersooq Tasiilami inuussutissarsiornermut siunnersorti](https://sermersooq.gl/suliffissat/inuttaqanngitsut/kommuneqarfik-sermersooq-tasiilami-inuussutissarsiornermut-siunnersorti)

Qinnuteqarnissamut periarfissarititaasoq

22/10/2026

Attaveqarfissaq

Salik Damgaard / ks00sada@sermersooq.gl

Vil du være med til at udvikle erhvervslivet i Østgrønland?

Har du lyst til at samarbejde med virksomheder og lokale aktører om erhvervsudvikling i Tasiilaq, bygderne omkring byen og Ittoqqortoormiit? Så er det måske dig, vi søger.

Kommuneqarfik Sermersooq søger en selvstændig og engageret erhvervskonsulent med interesse for lokal erhvervsudvikling og projektarbejde. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller efter nærmere aftale.

Du får arbejdssted i Tasiilaq og ansvar for Kommuneqarfik Sermersooqs erhvervsindsats i byen, bygderne omkring Tasiilaq og Ittoqqortoormiit. Du skal være tæt på lokale virksomheder, iværksættere og andre aktører og være med til at omsætte muligheder til konkrete initiativer.

Samtidig bliver du en del af et fagligt fællesskab, hvor vi arbejder på tværs af kommunen. Du vil derfor også samarbejde med kolleger og aktører i Region Paamiut og Region Nuuk om udviklingen af turisme og erhverv på tværs af regionerne.

**En afdeling i udvikling:**

Du bliver en del af Turisme & Erhverv, hvor der løbende sker udvikling og nye initiativer. Vi arbejder tæt sammen med både lokale virksomheder, organisationer, turismeaktører, andre forvaltninger og øvrige samarbejdspartnere.

Du får derfor mulighed for at være med til at præge udviklingen, omsætte idéer og politiske beslutninger til konkrete initiativer og skabe resultater, der kan mærkes lokalt.

Stillingen er organisatorisk forankret i afdelingen Turisme & Erhverv, som hører under Erhverv, Facility & Indkøb i forvaltningen Intern Service, og referere til afdelingslederen for Turisme & Erhverv.

**Stillingens indhold:**

Vi søger en erhvervskonsulent, som blandt andet skal:

·Bidrage til udviklingen af erhvervslivet i Tasiilaq, bygderne omkring Tasiilaq og Ittoqqortoormiit med udgangspunkt i lokale styrker, behov og muligheder

·Varetage sekretariatsfunktionen for Erhvervsforum Øst, herunder koordinering af møder, workshops og opfølgning samt understøtte forummets samarbejde, aktiviteter og fælles initiativer

·Omsætte politiske beslutninger og kommunens erhvervspolitik til konkrete indsatser i samarbejde med lokale aktører og relevante forvaltninger

·Understøtte dialogen med virksomheder, iværksættere og erhvervsråd, herunder forberede møder, samle input og følge op på aftalte initiativer

·Bidrage til projekter, der styrker rammerne for lokale virksomheder og iværksættere, herunder identificere behov for samarbejde, kompetencer og infrastruktur

·Koordinere erhvervsrelaterede indsatser på tværs af Tasiilaq, de omkringliggende bygder og Ittoqqortoormiit og sikre løbende kontakt til aktørerne i områderne

·Samarbejde med kolleger i kommunens øvrige regioner og med eksterne partnere om udviklingsprojekter og fælles indsatser

·Udarbejde oplæg, notater og status på erhvervsområdet samt bidrage til planlægning og gennemførelse af lokale møder og aktiviteter

·Varetage øvrige opgaver inden for erhvervsudvikling efter aftale med afdelingslederen

Opgaverne løses i tæt samarbejde med lokale aktører, kommunens øvrige forvaltninger, kolleger i Turisme & Erhverv og afdelingslederen

**Din profil:**

Vi søger en erhvervskonsulent, der trives med selvstændigt arbejde, er opsøgende og kan skabe fremdrift gennem samarbejde med andre.

Vi lægger vægt på, at du:

·Har forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation og kan omsætte beslutninger til konkrete indsatser

·Kan kommunikere klart og i øjenhøjde med virksomheder, borgere, samarbejdspartnere og kolleger

·Har lyst til at opsøge aktører og opbygge tillidsfulde relationer i både byer og bygder

·Kan arbejde struktureret med data, økonomi og opfølgning på projekter

·Er analytisk, struktureret og god til at skabe overblik over forskellige lokale behov

·Kan arbejde selvstændigt og prioritere opgaver og rejser i en hverdag med geografisk afstand

·Har stærke samarbejdsevner og kan samle forskellige aktører om fælles løsninger

·Tager initiativ og følger op, så idéer og aftaler bliver omsat til handling

·Har interesse for erhvervslivets vilkår i Østgrønland og ønsker at arbejde på tværs af kommunens regioner

·Kan du grønlandsk og dansk, er det en fordel, men ikke et krav

**Faglig baggrund:**

Du behøver ikke at have en videregående uddannelse for at søge stillingen. Vi lægger først og fremmest vægt på, at du kan skabe gode relationer, forstå lokale behov og føre idéer ud i livet. Erfaring med virksomheder, projektarbejde eller lokal udvikling er en fordel, men kan være opnået på mange forskellige måder.

**Vi tilbyder:**

Et udfordrende job med muligheder for selv at præge indholdet og få et stort ansvar i en organisation i udvikling og forandring. Vi lægger vægt på en solid indkøring til både job og arbejdsplads og bestræber os på at sikre et godt samarbejdsklima med tæt ledelsesmæssig sparring samt plads til initiativ og kreativitet.

**Straffeattest:**

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

**Løn- og ansættelsesvilkår:**

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid

**Bolig:**

Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: **http://www.iserit.gl**

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

**Yderligere oplysninger fås hos:**

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til:

Afdelingsleder Salik Damgaard tlf. +299 580277 eller e-mail: ks00sada@sermersooq.gl

**Ansøgning:**

Ansøgning mærket med **Job nr. 1010-26,** og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

**Sådan søger du:**

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

**Bemærk:**

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

                            [Søg stillingen](https://mkjobsermersooq.azurewebsites.net/kl-gl/Details.aspx?VID=1010-26)

## Attaveqarfissaq

Salik Damgaard / ks00sada@sermersooq.gl
