Anlæg og Miljø

Forslag til Kommuneplantillæg L7-1 Icefiord Lodge Nuuk, Kapisillit

4 år tilbage

Udvalg for økonomi og erhverv besluttede 25. marts 2021 at fremlægge forslag til kommuneplantillæg L7-1 Icefiord Lodge Nuuk, Kapisillit i offentlig høring


Formål
Forslag til kommuneplantillæg L7-1 muliggør projektforslaget Icefiord Lodge Nuuk, Kapisillit, der blev godkendt af kommunalbestyrelsen den 24. november 2020.

Med planen udlægges et nyt delområde L7 hvori der kan opføres op til 50 turisthytter og tilknyttede faciliteter, herunder restaurant og driftsbygninger. Der kan udlægges et kørespor mellem en pontonbro og projektområdet.

Offentlig debat
Forslaget fremlægges til offentlig høring i 8 uger i perioden 31. marts – 26. maj 20121.

Det er i høringsperioden muligt at fremkomme med bemærkninger og indsigelser til forslaget.

Bemærkninger og indsigelser skal være Kommuneqarfik Sermersooq i hænde inden den 26. maj 2021 og skal rettes til Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltning, Postboks 1005, 3900 Nuuk eller på mailadressen: plan@sermersooq.gl

Rettidigt indkomne bemærkninger og indsigelser vil indgå i Kommunalbestyrelsens endelige behandling af kommuneplantillægget.

Retslige forhold
Når et forslag til et kommuneplantillæg er offentliggjort, må arealer, bygninger og anlæg, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige kommuneplantillægs indhold.

Planen kan læses her
Forslag til kommuneplantillæg kan læses herunder, fås ved kommunens borgeservicecentre eller ved henvendelse til Forvaltning for Anlæg og Miljø på telefon 36 74 00.