Offentligt udbud: Rengøring

Jf. Inatsisartutlov nr. 6 af 12. juni 2019 om udbud i forbindelse med indkøb af varer og tjenesteydelser i offentlige myndigheder og institutioner – udbydes jf. § 13, i offentligt udbud, af Kommuneqarfik Sermersooq, Strategisk Indkøb.

Opdeling af kontrakter: Ja, der udbydes 4 del-kontrakter hvor tilbudsgivere kan byde på én eller flere kontrakter

Tilbudsfrist: 27. januar 2022 kl. 12

Kontakt og fremsendelse af udbudsmateriale: udbud@sermersooq.gl

Tildelingskriterium: Bedste forhold mellem pris og kvalitet. Underkriterier fremgår af udbudsmateriale

Udelukkelse
§ 18. Ordregiver skal udelukke en virksomhed fra udbudsprocessen, hvis virksom­heden eller medlemmer af dens bestyrelse eller direktion inden for de seneste 4 år er dømt for følgende:

1 Bestikkelse, svig eller kartelvirksomhed

2 Deltagelse i en kriminel organisation

3 Terrorhandlinger eller strafbare handlinger med forbindelse til terroraktivitet

4 Hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme

5 Brug af børnearbejde eller menneskehandel

§ 19. Ordregiver kan udelukke en virksomhed fra udbudsprocessen,

hvis virksomheden:

1 er under konkurs, insolvens- eller likvidationsbehandling eller befinder sig i en tilsvarende situation,

2 inden for de seneste 3 år har begået alvorlige forsømmelser under udøvelsen af sit erhverv, herunder misligholdt en kontrakt med ordregiver eller den offentlige myndighed, som ordregiver er underlagt eller er en del af, i et omfang, som har

medført ophævelse af den pågældende kontrakt,

3 inden for de seneste 3 år bevidst har afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med et udbud foretaget af ordregiver eller den offentlige myndighed, som ordregiver er underlagt eller er en del af, eller

4 har ubetalt forfalden gæld, som overstiger kr. 100.000, vedrørende skatter og afgifter i Grønland eller det land, hvor virksomheden er etableret.

Stk. 2. Ordregiver kan, hvis det besluttes at udelukke virksomheder omfattet af stk. 1, nr. 4, tilkendegive, at en sådan virksomhed ikke vil blive udelukket, hvis:

1 alle deltagere i udbudsprocessen har gæld til det offentlige som defineret i stk. 1, nr. 4,

2 virksomheden har stillet sikkerhed for den del af gælden, som overstiger kr. 100.000, eller

3 virksomheden har indgået og overholdt en aftale om afvikling af gælden.