Det betyder at skolerne åbner onsdag med nye skemaer for skolerne. For vuggestuerne vil åbning ske over halvanden uge, så der bliver tid til at køre de mindste børn ind igen, og over en uges tid for børnehaverne startende fra mandag.

Har du  en anden pasningsmulighed, så hjælp institutionerne med en rolig start. Børnene har været lang tid væk, så det kan være en voldsom oplevelse at komme tilbage igen hvis der er fuldt hus, især for de mindste. Og så får institutionerne også tid til at indrette dagligdagen bedst muligt, så de kan overholde de anbefalede retningslinjer.