En række offentlige funktioner er blevet udpeget som kritisk infrastruktur. Det gælder blandt andet affaldssektoren, da borgerne og virksomhederne stadig skal kunne komme af med deres affald.

Affaldscenteret har udarbejdet en plan for centerets fortsatte drift. Denne plan indeholder en række tiltag i forhold til medarbejdernes ageren og færden i det offentlige rum, samt en række nødvendige begrænsninger for borgere og virksomheder der anvender affaldscenteret.


Herunder oplistes de initiativer som berører borgerne og erhvervsvirksomheder.


  • Det er ikke længere muligt for borgere og virksomheder at henvende sig personligt ved affaldscenterets administration. Således skal al henvendelse til affaldscenteret ske via telefon på +299 36 74 11, mellem kl. 09.00-16.00, eller pr e-mail: affald@sermersooq.gl.

  • Åbningstiden for aflevering af affald for borgere og virksomheder indskrænkes, så der ikke længere er åbent om søndagen.

  • Åbningstiderne er nu:
    • Mandag –fredag: 07.00 - 17.30
    • Lørdag: 09.00 - 14.00.

De opstrammede retningslinjer for borgere og virksomheder vil være gældende indtil andet offentliggøres.