Koncernservice

+299 36 70 00
kommuneqarfik@sermersooq.gl

Kuussuaq 2, PO 1005
3900 Nuuk

  1. ma - on 10:00 - 15:00
  2. to 12:00 - 17:00
  3. fr 10:00 - 12:00

Kære medlem af Kommunalbestyrelsen, Lund Kuko.

Først og fremmest mange tak for dit spørgsmål.

Den 18. oktober 2019 indsendte du spørgsmål til administrationen angående ”brugerundersøgelser omkring servicering hos de ældre, der bor i ældrebolig”. Forvaltningen for Velfærd og Arbejdsmarked har modtaget spørgsmålene som er følgende:

  1. Hvor og til hvem skal de ældre sende deres eventuelle klager over serviceringen?
  2. På hvilke tidspunkter får de ældre selvhjulpne besøg af lederne?
  3. Hvem har ansvaret for oplysning af beboerne omkring spyt udenfor deres boliger af hensyn til sundheden?
  4. Kan Kommuneqarfik Sermersooq etablere en servicefunktion for at finde den bedst mulige service for de ældre?
  5. Hvorfor er serviceringen så ringe, hvis dette allerede eksisterer? Og hvilke faktorer kan dette skyldes?

Begrundelsen for dine spørgsmål er, at der bliver ydet rengøring og andet praktisk servicering for ældre selvhjulpne der bor i ældreboliger i Tasiilaq og bygder af personale fra ældreplejen, og dog er det ikke længere et særsyn, at de ældre af mangel på at henvende sig til rette vedkommende, henvender sig til politikerne med deres budskaber. De mangler et sted at komme med deres klager over serviceringen. De har sågar ringet til ældrekollektivet for at klage og foreslå en konstruktiv løsning, men har fået den kolde skulder. Dette er et udtryk for manglende respekt for de ældre og er meget usmagelig, selv om der er en meget ambitiøs skriftlig ældrepolitik, fremkommer de ældre med fakta der er aldeles uacceptable.

Af hensyn til hygiejne og sundhed, bør serviceringen af ældreplejen også blive taget med i betragtning, men på grund af manglende interesse fra rette medarbejdere, måtte samtalerne sluttes på en frustrerende måde. Kommunen har ansvaret for ældreboligerne, derfor bør der være et tættere opsyn og omhyggelig, mere fleksibel servicering og tættere kompromisløsning være tilstede.


Administrationens svar

Kære Lund,

Tak for din henvendelse.

  1. Hvor og til hvem skal de ældre sende deres eventuelle klager over serviceringen?

Ældre, der ikke er tilfredse med den, service de får, kan indgive en klage til Hjemmehjælpens leder i Tasiilaq, og de kan ligeledes klage til Hjemmehjælpens leder i Nuuk samt til fagchefen for ældreområdet. Det er også muligt at indsende klage til Det Sociale Ankenævn.

  1. På hvilke tidspunkter får de ældre selvhjulpne besøg af lederne?

Borgere, der modtager hjemmehjælp i Tasiilaq, får besøg af hjemmehjælpslederen hver tredje måned. Lederen kommer på besøg for at se, om der skal ske en ændring i den hjælp og støtte, som borgeren modtager.

I Tasiilaqs bygder forholder det sig anderledes. Lederen for hjemmehjælperne i Tasiilaqs bygder befinder sig i Nuuk. Lederen i Nuuk har et godt samarbejde med hjemmehjælperne i bygderne, og lederen følger derfor godt med i, hvad der sker dagligt. I Tasiilaqs bygder har borgere, der får hjemmehjælp, ingen muligheder for at få besøg af lederen, da vedkommende har kontor i Nuuk.

  1. Hvem har ansvaret for oplysning af beboerne omkring spyt uden for deres boliger af hensyn til sundheden?

Borgerne modtager hjemmehjælp med udgangspunkt i deres behov. Spørgsmålet om folk, der spytter udenfor, ligger uden for forvaltningens ansvarsområde. Forvaltningen skal derfor henvise til Sundhed og Forebyggelse vedrørende spørgsmålet. Den enkelte borger har naturligvis også medansvar vedrørende dette spørgsmål.

  1. Kan Kommuneqarfik Sermersooq etablere en servicefunktion for at finde den bedst mulige service for de ældre?

Alle brugere skal rette henvendelse til kommunen, hvis de har forslag til forbedringer. Spørgsmålet er interessant, og vi vil derfor i forvaltningen gerne undersøge det nærmere.

  1. Hvorfor er serviceringen så ringe, hvis dette allerede eksisterer? Og hvilke faktorer kan dette skyldes?

Der kan altid rettes henvendelse til Ældreområdet i Kommuneqarfik Sermersooq. Der kan være flere grunde til, at serviceringen i nogle lokalområder kan være udfordret, for eksempel mangel på uddannede medarbejdere og udfordringer med fastholdelse af medarbejdere, der arbejder med de ældre.

Med venlig hilsen

Isak Nielsen-Kleist

Direktør for Forvaltning for Velfærd og Arbejdsmarked

Kommuneqarfik Sermersooq