Hermed præsenteres den første Verdensmålsstrategi i Kommuneqarfik Sermersooq – en ambitiøs strategi, der skal danne grundlag for den bæredygtige udvikling af kommunens kerneopgaver. Strategien går på tværs af de forskellige hovedområder i kommunen og inddrager alle forvaltningerne og en stor del af vores institutioner. Vi skal således løfte i flok i hele kommunen, for at komme i mål med strategien inden 2030, som er tidsrammen for de samlede verdensmål.

Der har igennem en længere periode været et bredt internationalt fokus på den bæredygtige udvikling. Her forstås bæredygtighed som et flersidet begreb, der både indeholder sociale, økonomiske, politiske og miljømæssige aspekter – og hvor en helhedsorienteret og samlet bæredygtighed er det endelige mål.

Denne udvikling berører også Grønland – hvor resultaterne af klimaforandringer bliver stadigt tydeligere og hvor økonomiske såvel som sociale udviklingstendenser fortsat byder på potentiale. Det er derfor på tide, at Kommuneqarfik Sermersooq tager del i kampen for en bæredygtig fremtid!

En vigtig forudsætning for at komme i mål med denne strategi er, at vi ser den som en naturlig forlængelse og understøttelse af vores eksisterende strategier – og at denne strategi således bliver en referenceramme til de opgaver, der allerede udføres i kommunen.

FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling er en enestående mulighed for, at skabe et samlet sprog for den forestående udvikling. Et sprog som kan styrke vores forskelligartede samarbejder internt i kommunen og generelt i Grønland såvel som globalt.

Verdensmålsstrategien skal således ses som en ramme for en helhedsorienteret bæredygtig udvikling, som hele vores kommune skal stå sammen om.

God fornøjelse med vores »Verdensmålsstrategi for bæredygtig udvikling«.

Asii Chemnitz Naarup

Borgmester

Kommuneqarfik Sermersooq

En prioriteret indsats

For meningsfuldt og effektivt at opnå en bæredygtig udvikling er det vigtigt med en prioriteret indsats. Derfor arbejdes der i verdensmålsstrategien med to kategoriseringer; de primære og de sekundære mål.

Det er de primære mål, der udgør grundlaget for strategien og disse vil blive uddybet med en række kommunale visioner og målsætninger nedenfor. I første omgang vil målet inden for de sekundære mål være, at bibeholde den nuværende udviklingstendens, således at der ikke efterlades et negativt aftryk på disse.

De primære mål

Strategiens primære mål er valgt med afsæt i de specifikke udfordringer vi står overfor i Kommuneqarfik Sermersooq. De er således udvalgt med fokus på de områder, hvor kommunen har særligt ønske om, at gøre en forskel – så Verdensmålene og kommunens allerede eksisterende strategier kan gå hånd i hånd om, at styrke kommunens ambitiøse arbejde om, at gøre en forskel.

  • Mål 3 – Sundhed og trivsel
  • Mål 4 – Kvalitetsuddannelse
  • Mål 8 – Anstændige jobs og økonomisk vækst
  • Mål 9 – Industri, innovation og infrastruktur
  • Mål 11 – Bæredygtige byer og lokalsamfund
  • Mål 12 – Ansvarligt forbrug og produktion
  • Mål 13 – Klimaindsats
  • Mål 17 – Partnerskaber for handling

Temaer

Med udgangspunkt i de primære mål arbejder vi med fem temaer.

  • Børn og unge er vores fremtid
  • Sermersooq som centrum for vækst i erhvervslivet
  • Sermersooq som grobund for menneskelig udvikling
  • Sermersooq som ansvarlig og bæredygtig kommune
  • Sermersooq som kreativ, aktiv og levende kommune

Disse er blevet udviklet med inspiration fra og i overensstemmelse med de allerede eksisterende strategier i kommunen – heriblandt hovedstadsstrategien. Temaerne skal tænkes i en sammenhæng således så vi kan arbejde for en helhedsorienteret bæredygtig udvikling i kommunen. Et langsigtet og tværgående arbejde med temaerne skal således bidrage til både bæredygtig og sammenhængende vækst og velfærd i Kommuneqarfik Sermersooq.

Børn og unge er vores fremtid

Børn og unge er vores fremtid

Det vil vi opnå

I Kommuneqarfik Sermersooq har vi en ambition om, at alle børn skal have en god og lærerig barndom, så de kan blive klar til livet på en ordentlig måde. Børn har ret til et børneliv på deres præmisser, og det er vigtigt vi arbejder for at give alle børn en både god og stimulerende barndom. Der skal derfor være plads til udfoldelse, og leg behøver ikke altid kun at have et læringsperspektiv.

Børn og unge skal trives i deres opvækst og allerede fra en tidlig alder føle, at de har en plads i samfundet. Således skal vi arbejde for, at alle vokser op til at være borgere, der føler sig som en del af samfundslivet – både til fordel for den enkelte og for fællesskabet.

Derfor arbejder vi for, at alle børn får en sund og tryg opvækst. Trivsel starter i hjemmet og det er derfor vigtigt, at vi allerede tidligt fokuserer på at hjælpe og støtte de familier, der har mest brug for det – så alle børn er trygge og lykkelige.

Derudover vil vi arbejde for dagtilbud og undervisning af høj kvalitet, som både udfordrer og støtter børnene og samtidig motiverer dem. Derigennem skal de første grundsten for livslang læring og fortsat trivsel ud i voksenlivet støbes.

Børn og unge er modtagelige for deres omgivelser, lige meget i hvilke miljøer de befinder sig. Derfor skal vi tænke øget trivsel for børn og unge som en fælles opgave, vi skal løfte i flok – skoler, fritidsordninger og hjem i mellem.

Med udgangspunkt i visionen ”Børn og unge er vores fremtid” og det eksisterende arbejde indenfor området har vi defineret tre tematikker: Sund og tyg opvækst, Flere uddannelsesparate børn samt Fælles om fremtiden. De følgende verdensmål er centrale for at nå denne vision:

Sundhed og trivsel

Det gør vi

Sund og tryg opvækst

Kommunen har fokus på mental sundhed hos alle børn – her særligt hos børn af misbrugere. Der skal være hjælp at hente til alle familier, og støtten skal udformes på en måde der fordrer at færre børn skal fjernes fra deres forældre. Der skal derudover være støtte på institutionerne – både praktisk hjælp samt undervisning og vejledning.

  • Undervisning i reproduktiv sundhed i folkeskolen
  • Madordninger i dagtilbudene
  • Støtte til børn fra de små byer og bygder, der skal flytte langt for at komme i skole
  • Familievejledning og –rådgivning for blandt andet unge eller udsatte forældre
  • Støtte i familiens eget hjem til løsning af pædagogiske og praktiske forhold
  • Pædagogisk støtte i institutionerne til børn med særlige behov

Flere uddannelsesparate børn

Kommunen ønsker en inkluderende skolegang for alle børn – særligt med fokus på børn med særlige behov. Der skal tænkes i kompetenceudvikling, blandt andet med henblik på at bløde op i de traditionelle drenge- og pigefag og med henblik på andre kompetencer og færdigheder end de traditionelle.

  • Fokus på sprogkompetencer og nedbringning af frafald
  • Der arbejdes i samarbejde med Uddannelsesstyrelsen på en grønlandsk test for ordblindhed
  • 80% af unge skal videre på en ungdomsuddannelse når de er færdige med folkeskolen
  • Bedre mulighed for at hjælpe funktionsnedsatte børn igennem fysio- og ergoterapeuter
  • Fokus på kompetenceudvikling og uddannelse gennem Open College Network for borgere med handikap
  • Kunst og kultur tænkes ind som en stimulerende del af uddannelsen, blandt andet ved hjælp af kulturrygsækken

Fælles om fremtiden

Kommunen har mange vigtige samarbejdspartnere i forbindelse med børn og unge. For at skabe den bedst mulige opvækst for kommunens børn skal disse samarbejdspartnere bruges vidtgående og meningsfuldt. Børnene selv skal også inddrages og de skal have medbestemmelse overfor egen fremtid og muligheder.

  • Klasseudveksling med andre lande
  • Virksomhedsbesøg i folkeskolen
  • Fokus på anvendelsen af Erasmus+ og Nordplus til samarbejde og udveksling med andre lande både for elever og lærer.
  • Samarbejde mellem forskellige aktører såsom skoler, fritidsordninger, hjem
  • Et fortsat arbejde med ”Qaqisa!”
  • Forældresamarbejde i skolerne, inspireret fra Island
  • Fortsat arbejde med ungdomskommunalbestyrelsen
  • Fokus på iværksætteri igennem Mind Your Own Business
  • Samarbejde og inddragelse af Fonden for Entreprenørskab, allerede i folkeskolen
  • Samarbejde og institutionsbesøg mellem skoler og plejehjem
  • Børn og unge skal tænkes ind i de relevante sektorplaner

Sermersooq som centrum for vækst i erhvervslivet

Sermersooq som centrum for vækst i erhvervslivet

Det vil vi opnå

Sermersooq har, som hovedstadskommune, stort potentiale for vækst og for et blomstrende erhvervsliv, med virksomheder i vækst og en sund base for innovation og jobskabelse.

En af præmisserne for, at dette vil kunne ske i fremtiden er, at det private erhvervsliv kommer til at fylde mere i kommunen. Kommunen skal derfor gøre sit for at fremme dette med opsøgende og løsningsorienteret arbejde, samt kompetent og effektiv sagsbehandling. Der skal desuden tænkes både erhvervsudvikling og kompetenceudvikling ind i kommunens forskelligartede projekter, både med henblik på byggerier og investeringer.

En anden vigtig præmis, for at udnytte vækstmulighederne i kommunen er, at vi sørger for at øge opmærksomheden på nogle af de særligt lovende områder inden for kommunens erhvervsliv. Her kan nævnes fiskeri, råstofindvinding og turisme. Derudover ligger kommunen strategisk godt placeret mellem de store markeder i Europa og Nordamerika, og der er derfor en række potentialer forbundet med dette.

Der skal flere i arbejde – især flere udsatte borgere. Mulighederne for at få borgere i arbejde skal udvikles med borgerens ønsker og behov i centrum. At få borgere i arbejde skal være et fælles mål mellem borger og kommune. Meningsfuldt arbejde såvel som muligheden for at forsørge sig selv skaber både selvstændighed og livskvalitet, og er derfor til gavn for alle.

For opnåelsen af visionen ”Sermersooq som centrum for vækst i erhvervslivet” arbejdes der med fire tematikker: Beskæftigelse og kompetenceløft, Erhvervsudvikling, Bæredygtig logistik for alle samt En samlet kommune. Der arbejdes i denne sammenhæng primært med følgende verdensmål:

Det gør vi

Beskæftigelse og kompetenceløft

Der skal fortsat fokuseres på uddannelsesparathed samt kompetenceløft hele vejen fra skolebørn til de arbejdssøgende borgere i samfundet. Vi skal have flere borgere i arbejde og flere og bedre kompetencer i vores samfund. Desuden skal vi have flere arbejdspladser – særligt flere private.

  • 80 pct. af unge ind på ungdomsuddannelser
  • Kompetenceløft og støtte i form af Majoriaq
  • Etablering af socialøkonomiske virksomheder
  • Oprettelsen af et FabLab med rammer og teknologi til teknisk støtte for iværksætteri, til brug for skoler såvel som private

Erhvervsudvikling

Erhvervsudviklingen skal være bæredygtig. Dette gælder i flere forskellige perspektiver, både med henblik på forskning og teknologi, innovation og iværksætteri samt samarbejde på tværs af aktører.

  • Meningsfuldt fokus på teknologiske opgraderinger
    • Digitalisering af sagsbehandlingen
    • Digital indgang til kommunen
  • Fokus på hjælp og støtte til små virksomheder
  • Gode rammer for innovation og kreativitet
    • Kreative værksteder i det kulturelle medborgerhus Illorput
    • Arbejde med et FoodLab som ramme for udvikling af privat drevne produkter til videresalg
    • Samarbejde med Sermersooq Business Council
  • Fokus på iværksætteri igennem
    • Mind Your Own Business
    • Samarbejde og inddragelse af Fonden for Entreprenørskab
  • Sikre attraktive rammer for erhvervslivet
    • Gennem fokus på eksempelvis erhvervsarealer og kvalificeret arbejdskraft
  • Forbedre rammevilkår for det private erhvervsliv gennem inddragelse af interessenter i forhold til sparring og samarbejde
    • Erhvervsarealer
    • Smidig sagsbehandling
    • Én indgang til kommunen for erhvervslivet
    • Invest in Nuuk  

Bæredygtig logistik for alle

Kommunens infrastruktur skal skabe en attraktiv ramme for erhvervslivet. Derfor er der fokus på logistik og infrastruktur i byer såvel som bygder og bosættelser. Desuden skal der være fokus på borgere med særlige behov, som eksempelvis funktionsnedsættelse i de fysiske rammer i kommunen.

  • Ramper, dørtærskler, brede døre og andre fysiske tiltag i kommunens bygninger, så alle borgere kan komme ind og ud uden at skulle bede om hjælp
  • Gøre transport mere tilgængelig for den almene borger
  • Erhvervsbåndet mellem havn og lufthavn som et attraktivt område for internationale, nationale og lokale virksomheder
  • Dialog om servicekontrakter med Selvstyret
  • Udbyggelse af lufthavnen i Nuuk
  • Indkøb af pontonbro og tidevandstrappe, særligt på østkysten

En samlet kommune

Erhvervsudvikling skal gavne hele kommunen – og derfor er samarbejde på tværs af myndigheder, erhverv og forskning bærende for udviklingen.

  • Samarbejde med Sermersooq Business Council, Destination East Greenland og Nanu Travel
  • Klyngesamarbejde med henblik på at forbedre rammen for erhvervslivet
  • Kortlægning af bygder og yderdistrikters erhvervspotentiale
  • Fortsat arbejde med forskningshub
  • Øge mobiliteten på arbejdsmarkedet – blandt andet gennem Majoriaq og Campus-modellen samt arbejdet med socialøkonomiske virksomheder
  • Den bæredygtige erhvervsudvikling skal tænkes ind i de relevante sektorplaner

Sermersooq som grobund for menneskelig udvikling

Sermersooq som grobund for menneskelig udvikling

Det vil vi opnå

Alle borgere har noget at bidrage med. Derfor skal Sermersooq være en kommu-ne, der arbejder for at få det bedste ud af alle og få alle med. Dette skal være gældende for alle borgere, gennem hele livet. Børn og unge skal have plads til både leg og læring, så de igennem en god og sund barndom bliver parate til at uddanne sig og komme i arbejde senere. De voksne skal kunne forsørge sig selv og deres familier og bidrage til at udvikle vores samfund. De ældre skal opleve en tryg og rar alderdom med plads til at være aktiv og bidrage i det omfang det lader sig gøre. Der er således plads til alle borgere i for fællesskabet, uanset hvor i livet de er.

Borgernes sundhed skal tages seriøst – både fysisk og mentalt. Og der skal være fokus på at behandle symptomer samt at forebygge problemer, så dårlige mønstre kan brydes tidligt. Dette gælder både for voksne med eksempelvis misbrugsproblemer eller andre former for problemer – men også især de børn, der vokser op med disse vilkår. Dette skal så vidt muligt være et samarbejde mellem kommunen, skolerne og hjælpeorganisationer, der kan være relevante i den respektive sag.

Netop samarbejde skal være et nøglebegreb for det fællesskab, der skal bygges i kommunen. Forskellige foreninger gør allerede et uvurderligt stykke arbejde – men frivilligindsatsen skal styrkes yderligere. Også her skal hele samfundet tænkes med – både børn og ældre kan være en ressource for det frivillige og det potentiale skal udvilkes.

I arbejdet med visionen ”Sermersooq som grobund for menneskelig udvikling” tænkes der er i følgende tre tematikker: Sundhed, Livslang læring og En plads i samfundslivet – hele livet. Følgende mål er dem der primært arbejdes med for at opnå visionen.

Det gør vi

Sundhed

Der skal være fokus på sundhed blandt alle borgere. Dette betyder dels en sund livsstil, mentalt sundhed og oplysning og information om sundhed generelt.

  • Forebyggelse af alkohol- og rusmiddelsbrug
  • Fortsat fokus på rygekulturen i kommunen
  • En sundere madkultur i kommunen
  • Fokus på mental sårbarhed samt selvmord
  • Fokus på reproduktiv og seksuel sundhed samt hjælp til ofre for overgreb
  • Der skal være hjælp og støtte at hente over hele kommunen
  • Øget samarbejde mellem skole og forældre til gavn for børns trivsel og udvikling
  • Synligt udendørs fitnessudstyr til den enkelte borgers sundhed og velvære
  • Synlige kunstgræsbaner
  • Kammagiitta og Robusthed er med til at sikre det mentale sundhed hos børn og un-ge, i dagtilbuddene og i skolen.
  • Månedlige arrangementer ved måneds afslutning i hallerne i samarbejde, som inviterer alle børn og unge med til kreativitet, leg og bevægelse.

Livslang læring

Der skal tænkes i læring og udvikling af alle borgere. Dette indebærer at der er fokus på den enkeltes kompetencer og en række forskellige måder hvormed borgere kan dygtiggøre og uddanne sig. Derudover skal der være et større samarbejde med erhvervslivet så børnene i skolerne kan få rollemodeller og derigennem et mål.

  • 80 pct. af unge skal ind på ungdomsuddannelser efter folkeskolen
  • Fokus på frafald af uddannelse på alle niveauer – heriblandt fokus på sprogkompe-tencer og særlige behov
  • Fokus på kompetenceløft og videreuddannelse igennem Majoriaq og Campus-modellen
  • Fortsat arbejde med Open College Network og kompetencebeviser til borgere med handikap

En plads i samfundslivet - hele livet

Der skal være plads til alle i Kommuneqarfik Sermersooq. Dette betyder først og fremmest at kommunen skal hjælp dem, der ikke formår at skabe en plads til dem selv. Kommunen skal derfor have en hurtig, effektiv og omfattende indsats overfor børn i udsatte situationer og med særlige behov. Der skal være flere arbejdspladser og øget boligmasse – for begge dele især den private andel. Og slutteligt skal der være rum til de ældre og handicappede – både dem, der stadig har ressourcer til samfundet og dem, der har brug for hjælp og støtte.

  • Hjælp og støtte til ældre og handicappede med særlige behov, både fysiske eller mentale som ek-sempelvis ved demens
  • En plads og rolle til friske ældre og handicappede i det frivillige arbejde og på det fleksible arbejdsmarked
    • Muligheder for fleksjobs, skånejobs og socialøkonomiske virksomheder
  • Individuel hjælp til borgere med særlige behov eller vanskelige situationer
    • Rammer og støtte til borgere med funktionsnedsættelse
    • Fokus på en stærk socialpsykiatri
  • Sikre flere egnede boliger til ældre og handicappede
  • Øge fokusset på boliger til unge og studerende
  • Byudviklingsprojekt med henblik på at skabe 1600 private boliger
  • Arbejdet tænkes ind i de relevante sektorplaner

Sermersooq som ansvarlig bæredygtig kommune

Sermersooq som ansvarlig bæredygtig kommune

Det vil vi opnå

Sermersooq skal være en både klimavenlig og bæredygtig by. Vi skal passe godt på vores ressourcer og dette skal afspejles i både forbrug og produktion. En præmis for dette er, at cirkulær økonomi kommer på dagsordenen. Der skal i højere grad tænkes i at bevare produkter og materialer i kredsløb, hvor deres værdi kan udnyttes i så vidt omfang som muligt.

Dette er ikke en dagsorden kommunen kan løfte alene. Hvis der skal kunne gøres en forskel, skal der tænkes i nye og fælles løsninger mellem kommunen, borgerne og erhvervslivet. Derfor stiller vi også store krav til vores samarbejdspartnere, eksempelvis igennem vores indkøbspolitik, i vores forskellige udbud og i vores samarbejde med erhvervslivet generelt. I Sermer-sooq skal det nemlig være attraktivt at drive virksomhed på en måde som fremmer både den miljømæssige og sociale bæredygtige vækst.

Der opleves allerede en række konsekven-ser af klimaforandringerne – og overalt i verden går regeringer, kommuner, virksomheder og andre former for organisationer sammen om indsatsen mod dette. Dette skal Sermersooq være med til. Vi skal dels sikre et ansvarligt forbrug af CO2, dels sikre at kommunen er robust i forhold til yderligere resultater af klimaforandringerne. Også dette skal ske i samarbejde med erhvervslivet.

I forbindelse med visionen ”Sermersooq som ansvarlig og bæredygtig kommune” arbejdes der med tre tematikker: Cirkulær økonomi, Klimaindsats og Samarbejdsprojekter. I dette arbejde er følgende verdensmål centrale:

Det gør vi

Cirkulær økonomi

Kommunen skal have fokus på, hvordan der tænkes og arbejdes med affald. Dette gælder blandt andet generering, håndtering og sortering af affald. Derudover betyder dette at cirkulær økonomi og produktion skal tænkes ind i det fremtidige forbrug i kommunen.

  • Etablering af fælles kommunal affaldshåndtering
  • Påbegyndelse af husstandssortering
  • Fokus på sortering af glas og dåser
  • Samarbejde med forskningshub
  • Fokus på ansvarlig og bæredygtig indkøbspolitik i kommunen
  • Oplysning om og fokus på forbrugsbevidsthed blandt borgere
  • Forøget fokus på (mad)forbrug i kommunens respektive institutioner
  • Undersøg muligheder for cirkulært byggeri

Klimaindsats

Kommunen skal inddrage tiltag mod klimaforandringer i det løbende arbejde, samt i de forskellige strategier og handleplaner.

  • Klimaindsatsen skal tænkes ind i nye offentlige byggerier
  • Fokus på ESCO-udbud og energioptimering
  • Mere bæredygtig bilpark i kommunen – blandt andet ved indkøb af hybridbiler
  • Opsætning af individuelle el- og varmemålere i kommunens boligselskab

Samarbejdsprojekter

For at opnå den ønskede indsats for miljømæssig bæredygtig udvikling har kommunen fokus på en række samarbejdspartere, eksempelvis CSR-Greenland. Der er blandt andet fokus på at gøre bæredygtighed til et fælles projekt for kommunens institutioner, samt hvordan erhvervslivet kan inddrages.

  • Krav til samarbejdspartnere i byggeprojekter, hvor kommunen er ejer eller bygherre
  • WWF samarbejde med kommunens skoler, hvor børnene lærer om bæredygtighed og miljø
  • Verdensmålene og bæredygtighed tænkes ind i de respektive sektorplaner

Sermersooq som kreativ, aktiv og levende kommune

Sermersooq som kreativ, aktiv og levende kommune

Det vil vi opnå

Sermersooq skal være en attraktiv kommune at leve i. Her skal både være godt at bo, arbejde, drive virksomhed – men også med plads til at leve et kreativt og aktivt liv.

Sermersooq er allerede en farverig og mangfoldig kommune. En sådan kommune skabes gennem kunst, kultur og fællesskab – og det skal der derfor fokuseres på i fremtiden. Inspirationen til at skabe kunst findes allerede lige for næsen af os – alle dele af Sermersooq er omgivet af smukke, unikke og forskelligartede landskaber. Dette skal styrkes og de dygtige og kreative iværksættere og kunstnere, der allerede lever i vores kommune, skal være med til at skabe grobund for videre udvikling af dette – især med fokus på de unge talenter.

Denne kreative udfoldelse er en kilde til udvikling og for nogle vil det være vejen til et job, eller måske endda at starte egen virksomhed – begge dele til gavn for fællesskabet i kommunen.

Derudover skal Sermersooq være bedre til at udnytte mulighederne for idræt og sport. Vi skal skabe nogle aktive lokalsamfund, både for at styrke følelsen af lokalt fælleskab og til fordel for folkesundheden.

Både kunst, kultur og idræt er også medvirkende til at skabe en levende og attraktiv by, både for turister og potentielle tilflyttere. Således kan kommunen både gavne af flere besøgende og forhåbentlig også bedre fastholdelse af dem, der flytter hertil for at arbejde.

I forbindelse med visionen ”En kreativ aktiv og levende kommune” tænkes der i følgende tre tematikker: Sport, idræt og aktivitet, Kunst, kultur og kreativitet samt En attraktiv kommune at være i. Centralt for dette arbejde bliver følgende verdensmål:

Det gør vi

Sport, idræt og aktivitet

Der skal skabes gode og solide rammer for både organiseret og uorganiseret sport samt være fokus på undervisning og hjælp til motion og aktivitet for alle. Det skal være nemt og at-traktivt at deltage i sport og idræt – især for børn og unge i form af eftermiddagstilbud.

  • Fritidspas, hvor det er muligt at få økonomisk støtte til fritidsaktiviteter
  • Trommedans i gymnastiktimerne i Tasiilaq
  • Månedlige arrangementer ved måneds afslutning i hallerne i samarbejde, som invite-rer alle børn og unge med til kreativitet, leg og bevægelse.
  • Nuannaffik, hvor børn og forældre kan være sammen i idrætshallerne til ugentlige arrangementer
  • Fortsast fokus på skoleferie arrangementer
  • Synligt udendørs fitnessudstyr udenfor
  • Playground Nuuk, hvor børn i sommerperioden inviteres til bymidten for forskellige udendørs aktiviteter
  • Skilift i Nuuk, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit.
  • Kunstgræsbaner til udendørs aktiviteter, ikke kun fodbold

Kunst, kultur og kreativitet

Kunst og kreativitet skal være en naturlig del af hverdagen i kommunen. Ikke kun som en fritidsoplevelse – men også som stimulans for borgerne i kommunen samt som aktør i erhvervslivet. Der skal skabes rammer for, at man kan leve af sin kunst og kreativitet eksempelvis i gennem små, selvstændige virksomheder. Der skal skabes plads og støtte til lokale kunstnere og unge talenter skal hjælpes i gang. Derudover skal der være plads til kunst og kultur i gadebilledet og på kommunens institutioner – blandt andet i form af streetart eller kunst på skolerne.

  • Nuuk skal brandes som en arktisk kunst- og kulturby
  • Fortsat arbejde med kulturrygsækken, hvor der er fokus på at højne skolebørns indlæring ved hjælp af kultur
  • Fortsatte arrangementer på mærkedage, hvor nationale og internationale mærkedage fejres sammen
  • Fritidsundervisning, hvor børn og voksne kan gå til fritidsundervisning og få viden og kundskaber

En attraktiv kommune at være i

Kommunen skal arbejde sammen med både foreninger og virksomheder om, at skabe mere rum for sport såvel som kultur i gadebilledet. Der skal desuden være øget fokus på, hvordan kommunen kan være et attraktivt sted at slå sig ned – både med henblik på jobmuligheder, bopæl og fritidsliv. Dette betyder at det skal være praktisk muligt at rykke til kommunen med hele sin familie: både med henblik på bolig, jobs og institutionspladser. Kommunen skal være attraktiv at bo i for alle typer af borgere, og der skal især gøres en indsats for at motivere grønlændere til at vende hjem igen efter endt uddannelse.

  • Der skal skabes og vedligeholdes attraktive byrum
  • Der skal skabes flere boliger, jobs og institutionspladser
  • Sunngifik.gl, hvor der skabes et én-dørs princip og en digitalisering for forenkling af oprettelse og registrering af foreninger
  • Tilskudsreglerne, hvor enkeltpersoner, interessegrupper eller foreninger kan søge om tilskud til initiativer
  • Frivillighuset, hvor foreninger kan få dækket deres behov i forhold til daglig virke
Er indholdet på denne side forældet?
Har du rettelser til denne side?