Stresspolitik for Kommuneqarfik Sermersooq.

Kommuneqarfik Sermersooq er en arbejdsplads, der ønsker at forebygge stress og tager den alvorligt, hvis den opstår.

Hvad er stress?

Stress er kroppens naturlige måde at reagere på, når den bliver udsat for stresskilder, kaldet stressorer. Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Stress er en hormonel reaktion, der påvirker kroppen og giver symptomer/signaler, der over tid kan føre til sygdom. Det er meget forskelligt, hvorledes den enkelte oplever stresskilder. Reaktionen afhænger af, hvad den enkelte føler i stress-situationen. Det er ikke kun situationen, som stresser, men hvad man føler og tænker om situationen.

Alle ansatte har ansvar for trivslen på arbejdspladsen. Ledere har et særligt ansvar for at skabe gode arbejdsmæssige betingelser, så stress kan forebygges og håndteres konstruktivt hvis/når den er opstået.

Stresspolitikken skal sikre:

  • Viden omkring stress og forebyggelse af stress
  • En åben dialog om stress
  • At trivslen og arbejdsglæden øges på arbejdspladserne
  • At stressramte ansatte behandles respektfuldt og i overensstemmelse med stresspolitikken

For at leve op til målsætningen om at være en stressansvarlig arbejdsplads er der udarbejdet redskaber og metoder til at forebygge, identificere og håndtere stress. Metoderne kan bruges af alle ansatte.

Ansvar

Som udgangspunkt er det arbejdspladsens ledere, sikkerhedsgruppen og tillidsrepræsentanter som har ansvaret for at forebygge, identificere og håndtere stress. Ansvaret for at forebygge og håndtere stress i dagligdagen ligger på alle niveauer.

  • Lederniveau
  • Gruppe- og afdelingsniveau
  • Den enkelte ansatte

Lederniveauet

Som leder i Kommuneqarfik Sermersooq, har du et ansvar for at forebygge stress på arbejdspladsen. Hvis stressniveauet er højt eller på vej op hos den enkelte ansatte eller grupper af ansatte, har du som leder et ansvar for at gribe ind og sikre, at der handles på en sådan måde, at stressniveauet nedbringes.

f.eks. kan det være nødvendigt, at hjælpe en medarbejder, med at prioritere, hvilke konkrete opgaver der skal løses, og i hvilken rækkefølge de skal løses, samtidig med, at det kan være nødvendigt at aflaste og uddelegere opgaver til andre

Som leder har du indflydelse på og ansvar for de holdninger og den kultur, der præger arbejdspladsen. Det betyder, at du som leder selv skal gå foran, kende dit eget stressniveau, deltage aktivt i møder om stresshåndtering og være lydhør overfor ansattes udmeldinger. Trivsel og stress inddrages i sikkerhedsarbejdet, specifikt i APV Arbejdspladsvurderingen, trivselsmålinger, derudover i MUS (medarbejderudviklingssamtaler), LUS (lederudviklingssamtaler).

Gruppe- /afdelingsniveauet

Som ansat i Kommuneqarfik Sermersooq, skal du aktivt bidrage til at skabe en kultur, hvor støtte og afklaring af forventninger til hinanden som kolleger, forskellige roller og ansvar udvikles. Der er et fælles ansvar for at skabe et godt socialt miljø, hvor alle passer på hinanden, griner sammen og tager individuelle hensyn.

Individniveauet

Den enkelte ansatte skal have fokus på egne symptomer på overbelastning og stress, kende egne grænser og melde klart ud. Som ansat er der mulighed for at bruge de formelle systemer i organisationen for at få sat stressproblematikker på dagsordenen, eks. Samarbejds- og sikkerhedsorganisationerne, APV, trivselsmålinger og MUS - LUS samtaler.

Hvad kan medarbejderne gøre?

Det er vigtigt at alle ansatte deltager i en dialog omkring trivslen på arbejdspladsen herunder hvordan den kollegiale tone og kulturen ønskes. Følgende kan være konkrete eksempler:

  • En god kollegial tone. Blot det at sige ”Godmorgen” til alle skaber en atmosfære og et sammenhold.
  • At rose og anerkende hinanden. Klimaet bliver mærkbart bedre, når alle føler sig værdsat.
  • Giv tid til at fejre succeser i dagligdagen.
  • At overholde pauser kan give luft til den enkelte og en styrke til gruppen.
  • Brug humor i dagligdagen. Det er afvæbnende at grine sammen.
  • Tag ansvar for arbejdsstedets trivsel og funktion.
  • Vær opmærksom på kolleger, der ændrer adfærd ved fx at isolere sig, reagere aggressivt, være grædende. Spørg ind, vær lyttende og vis omsorg.
  • Gør det tilladt at vise svaghed, det hjælper på stemningen og kan støtte den enkelte til at åbne sig og hurtigere erkende begyndende stress.

Til alle ansatte

Lær at erkende, når du er stresset og gør noget ved det. Følgende er eksempler i uprioriteret rækkefølge på redskaber til at forebygge stress:

  • Sørg for pauser i løbet af dagen til afkobling og afslapning.
  • Reducer kaffe, te, cigaretter og alkohol, så producerer du mindre adrenalin.
  • Bevæg dig – tag trappen i stedet for elevatoren, gå en rask tur på 1⁄2 time om dagen, dyrk motion.
  • Le dig glad. Når du griner, produceres hormoner, der neutraliserer stresshormonerne.
  • Undgå isolering. Tal med venner og kolleger.
  • Løs dine uløste konflikter. Brug evt. 24 timers reglen
    • Såfremt du måske opfatter en udtalelse fra en kollega som negativ, og du har et problem med dette, skal du selv indenfor 24 timer foreligge problemet overfor din kollega, oftest viser det sig at der kan være tale om misforståelser som hvis de ikke løses hurtigt vil kunne skabe konflikter.
  • Gør arbejdsopgaverne færdige. Halvt arbejde kan tære på samvittigheden.
  • Brug afspændingsteknikker: Det er muligt at sænke sit stressniveau ved at gøre afspænding til en fast del af hverdagen. Der findes både bøger og Cd’er med musik og vejledning samt yderligere viden om dette på internettet.
  • Snak med din leder om din situation.
  • Inddrag evt. tillidsrepræsentant/ sikkerhedsrepræsentant.
  • Deltag i kurser for din personlige udvikling fx Stresshåndtering, Personlig effektivitet, Konflikthåndtering, Assertion og Selvværd.

Virker disse forslag ikke for dig, bør du søge læge, psykolog etc.

Identifikation

  • Positiv og negativ stress

    Stress kan både være positivt og negativt. Der er tale om positiv stress når noget, der er vigtigt, kræver en ekstraordinær og tidsbegrænset indsats, som kan give handlekraft. Det kan f.eks. være:

    • en krævende arbejdsopgave
    • en eksamen
    • en sportsudøvelse
    • en her og nu krise

    Den negative stress er stress, som varer udover nogle få timer. Denne form for stress kan være sundhedsskadelig. En længerevarende påvirkning af kroppen med stresshormoner kan i alvorlige tilfælde give hjertekarsygdomme, mavesår, permanent forhøjet blodtryk, åreforkalkning som kan medføre blodpropper samt hjerteflimmer.

  • Kilder til stress

    Kilder til stress kaldes stressorer, det kan eksempelvis være:

    • Fysiske: Tidspres, (den form for tidspres, hvor meget skal gøres inden for et tidsrum, der opleves som urealistisk), varme, kulde og støj
    • Psykologiske: Konflikter, vrede og skuffelser
    • Frygt: For ikke at slå til, at blive syg og at blive til grin
    • Biologiske: Smerter, feber, sygdom
    • Eksistentielle: Problemer på arbejdspladsen, skilsmisse/separation, syg dom og dødsfald blandt de nærmeste
  • Forskellige stadier af stress

    Følgende (alle eller delvise) stadier kan en stressramt gennemgå. Typisk adfærd: Meget skal nås på kort tid (timer/dage).

    • Man spiser hurtigere.
    • Man holder ikke pauser.
    • Man drikker mere kaffe.
    • Man spiser mere slik, kage m.m.

    Typiske symptomer i stadium 1: Øget hjertebanken. Irritabilitet. Utålmodighed. Aggressivitet. Tics. Hyperaktivitet. Indre uro. Hovedpine. Træthed. Søvnforstyrrelser. Øget appetit. Tørhed i hals og mund.

    Typisk adfærd i stadium 1: Fritiden inddrages.

    • Man går senere hjem fra arbejde.
    • Man tager arbejde med hjem.
    • Man glemmer vigtige ting og mister vurderingsevnen.
    • Cigaret- og alkoholforbrug stiger.

    Typiske symptomer i stadium 2: Brystsmerter. Svedeture. Diffuse smerter. Svimmelhed. Frysen. Åndenød. Lav selvfølelse. Appetitløshed. Udmattelse. Uengageret. Hukommelses- og koncentrationsbesvær. Søvnløshed. Hyppige infektioner. Social tilbagetrækning. Manglende humoristisk sans.

    Typisk adfærd i stadium 3:

    • Man har ekstremt svært ved at klare sine sædvanlige arbejdsopgaver.
    • De fysiske og psykiske symptomer har voldsom indflydelse på hverdagen.

    Fortsætter man på dette niveau uden at genskabe balance mellem krav og ressourcer, kan det få alvorlige følger.

Forebyggelse af stress

Det er vigtigst at forebygge stress på arbejdspladsen. Forebyggelse kræver fokus både på strukturen i arbejdet og på kulturen på arbejdspladsen. Dette forudsætter en indsats fra både ledelse, medarbejdergruppe og den enkelte ansatte.

Arbejdsglæden skal kunne mærkes. Hvad skal arbejdspladsen gøre. Hver arbejdsplads skal selv formulere vilkår for, hvordan deres arbejdsplads fungerer bedst. Følgende kan give ideer omkring forebyggelse af stress og til en dialog omkring arbejdsvilkår:

  • en åben dialog omkring stress og arbejdsvilkår
  • rum for fleksible arbejdsvilkår
  • en god personalepolitik
  • skabe rammer for god ledelse
  • skabe god trivsel for alle ansatte
  • sikre en anerkendende tilgang - fokus på det mulige

Arbejdspladsen kan godt blive opmærksom på stress og håndtere dette via:

  • APV (arbejdspladsvurdering)
  • MUS (medarbejderudviklingssamtale)
  • Trivselsundersøgelser

Hvad skal ledelsen gøre

Forebyggelse af stress

Alle taler om det, men få ved hvad det er – bliv klar på din egen opfattelse/oplevelse af stress – få en fælles forståelse på arbejdspladsen af hvad stress kan være og hvordan stress kan opleves. Drøft og afstem forventninger i forhold til forebyggelse af stress på arbejdspladsen.

Drøft om arbejdskrav og ressourcer passer sammen, hvis der er konstant ubalance. Vær opmærksom på dine ansatte. Hvis nogle ændrer adfærd, fx bliver irritable eller indadvendte, kan det være et tegn på, at de oplever stress. Hvis du opdager at en ansat/en gruppe af ansatte mistrives på grund af stress, er det vigtigt at du handler hurtigt. Benyt f.eks. værktøj En samtale om stress.

Download stresspolitikken her.

Er indholdet på denne side forældet?
Har du rettelser til denne side?