Hvad er arkitektur?

Ordet arkitektur, architectura på latin, betyder kunsten og videnskaben at varetage formgivning af bygninger, rum eller fysiske strukturer

Arkitektonisk kvalitet er ikke et statisk begreb, men skal vurderes i forhold til sin tid og sine forudsætninger. Arkitekturpolitikken skal ikke opsætte endegyldige facitlister for den arkitektoniske kvalitet, men inspirere og motivere alle til at tænke sig om.

Arkitektur spænder over hele skalaen fra de store rum i landskabet til den mindste detalje. Den kommer til udtryk i bygninger, bebyggelser, byer, pladser, landskaber og infrastruktur.

I arkitekturpolitikken taler vi om god arkitektur

  • Når det fysiske miljø danner rammer om det gode liv
  • Når det byggede giver os tryghed, nysgerrighed, virkelyst og skaber kvalitet i hverdagen
  • Når vore sanser stimuleres af det fysiske miljø; omgivelserne er forståelige, i menneskelig skala og giver inspirerende rammer for det fælles liv
  • Hvor byer og bygninger er bæredygtige f.eks. ved at reducere materiale- og energiforbrug og fremme bæredygtig livstil, nu og langt ind i fremtiden.

God arkitektur kan være smart og moderne, men den skal helst være meget mere. Den gode arkitektur skal give noget tilbage til stedet og dets beboere: Den skal engagere os ved at skabe rum, der er smukke at se på, gode at røre ved, eller som inviterer os til ophold og til at møde andre. Den skal bidrage til at der skabes et godt sted.

Værdier i Sermersooq

Arkitekturpolitik med fokus på værdi og livskvalitet.

Kommunalbestyrelsen har sat fo- kus på kommunens arkitektoniske værdier og bostedernes mangfoldighed. Kommunens arkitektoniske værdier og kulturhistorie er noget, alle har en mening om, og derfor har kommunalbestyrelsen inviteret kommunens borgere til at bidrage til at kortlægge værdierne i vores bosteder. Resultaterne af borgerinddragelsen udtrykker vigtige værdier, som trækker tråde langt tilbage i tiden og er med til at tegne vores identitet.

Borgerinddragelsen udtrykker, at de fysiske omgivelser skal være smukke og attraktive at opholde sig i. Der er et ønske om gode boliger og trygge bydelsområder der har en størrelse, som vi kan lide at opholde os i og derfor vil være med til at forebygge hærværk og ligegyldighed for stedets værdi. Det giver øget livsværdi både for den enkelte borger og for hele samfundet.

Borgerne ønsker

Identitetsskabende Arkitektur

  • Kulturhus
  • Særegenhed og identitet
  • Bygningskulturarv og historie
  • Integration af historie og funktion
  • Tænk ud af boksen - kik ud i verden

Boliger og livskvalitet

  • Gode og tidssvarende boliger
  • Grænt og energivenligt byggeri
  • Udsigt, sol og lysindfald til boliger
  • Trygt hjem og trygge omgivelser
  • Tilhørsforhold og nærmiljø

Tid og sted

  • Klimatilpasning
  • Tag udgangspunkt i stedernes forskelle
  • Planlægning i forhold til kontekst
  • Naturen med i planlægning
  • Tilgængelighed
  • Lokale materialer
  • Tænk i helheder
  • Planlæg ud fra klima, sol, udsigt, landskab og kontekst
  • Livskvalitet

Byrum og byliv

  • Tryghed
  • Nærhed
  • Respekt og omhu
  • Ansvar
  • Bløde trafikanter og cyklister
  • Reducer bilismen og p-pladser
  • Flere legepladser
  • Plads til skæve eksistenser
  • Luft og udsyn
  • Friholdte arealer
  • Nærheden til naturen
  • Sociale og kulturelle åndehuller
  • Skab liv i Nuutoqaq
  • Grønne oaser med mulighed for afslapning og leg
  • Plads til dyr byens rum
  • Byrummet er indbyggernes andet hjem
  • Spredte butikker
  • Rolige og trygge omgivelser
  • Vedligholdelse af bygninger
  • Materialer der præsenterer naturen
  • Harmonisk farvesammensætning
  • Belysning
  • Smukke byggerier og smukke omgivelser
  • Forskønnelse af byrum
  • Levende byrum døgnet rundt
  • Variation frem for gentagelse

Arkitekturpolitikkens mål

Arkitekturpolitikkens målsætninger beskriver, hvordan vi ønsker at værne om vores værdier, og hvordan vi med udvikling kan skabe nye værdier. Målsætningerne er delt op i fire afsnit, som hver især behandler et område inden for arkitektur.

  1. Identitetsskabende arkitektur, om det enkelte menneskes identitet, stedets identitet og den fælles samlende identitet
  2. Boliger og livskvalitet, om boligen som rum for livet, om boligbebyggelser som fremmer trygheden
  3. Byrum og byliv, om byrummet som sted for møde mellem men- nesker
  4. Tid og sted, om at være tro mod de naturgivne vilkår og muligheder

Identitetsskabende arkitektur

Om det enkelte menneskes identitet, stedets identitet og den fælles samlende identitet.

Måden, vi bygger på, er en vigtig del af vores kultur, og vore boste- der er med til at skabe billedet af os selv; vores identitet. Bygnings- kulturens historie er et af de mest håndfaste beviser på vores historie – og vil være det i fremtiden. Det er derfor vigtigt at værne om vores samlede kulturarv.

I nutiden og i fremtiden er det vig- tigt for vores selvforståelse, at vi har kontakt med fortiden, og det grundlag vi står på. Når vi bygger nyt, lægger vi nye lag på dette fundament og lægger dermed vores nutid ind i fortællingen. Måden, vi bygger på, præger både os selv og fremtidige generationer og skal derfor ske med respekt for stedet, mennesket og historien. Hermed kan vi styrke identiteten og gøre vores kultur og historie rigere.

Arkitekturen kan styrke og understøtte bostedernes unikke identitet. Bostedernes geografiske placering, omgivelser, historie og egenart spiller en afgørende rolle for bostedernes identitet. Kommuneqarfik Sermersooq ønsker at styrke og understøtte bostederne identitet og dermed øge værdioplevelsen af boligen og bostedet.

Det er vigtigt, at planlægning og udvikling af bostederne sker igennem en helhedstænkning og med respekt for bostedernes egenart.

Arkitekturpolitikkens mål er

at værne om bevaringsværdige enkeltbygninger og særlige bebyggede miljøer

at nye bygninger og byrum skal bygge på og berige vores historie

at planlægning og udvikling af bosteder skal tage afsæt i bostedernes egen identitet

Boliger og livskvalitet

Om boligen som rum for livet, om boligbebyggelser som fremmer trygheden

Den gode bolig giver os mulighed for fysisk og mental sundhed. Den gode bolig skal sikre mennesket og understøtte de forskellige livsfaser ved at give plads til aktivitet, både individuel aktivitet og fællesskab inden for familien og sammen med andre. Den gode bolig knytter den enkelte til omverdenen og fællesskabet gennem udsigt til naturen og udsigt til andre boliger. Samtidig beskytter den din integritet og privathed ved at sikre dig mod uønsket selskab og ved at skærme dig fra vejrets luner.

Når boliger ligger tæt, bliver boligområder dannet. Vi skal skabe boligområder med tryghed og godt naboskab og områder med liv mellem husene. Der skal være rum for møder mellem mennesker; rum hvor der er læ, sol, udsigt, og hvor det er trygt og naturligt at mødes.

Boligområdernes størrelse og struk- tur, form og farvesætning skal give harmoni og variation, sammenhæng og forståelighed. Boligområder skal være tilgængelige for alle; kørestolsbrugeren og den blinde skal ikke kun kunne komme ind i egen bolig, men skal også have mulighed for at besøge andre.

Bygninger, bebyggelser og nærområder skal være spændende og op- levelsesrige, og de skal være værd at bevare for eftertiden og vedligeholde for nutiden. Når beboere føler, at nærmiljøet giver tryghed, opstår en større tilknytning mellem mennesket og stedet, og det øger lysten til at tage vare på sine omgivelser, respekten og ansvarsfølelsen.

Arkitekturpolitikkens mål er

at alle boliger kan være rammer for et værdigt liv med fysisk og mental sundhed

at boligområderne understøtter møder og fællesskab, tryghed, tilknytning og ansvarlighed

at skabe grundlag for gode nyskabende og visionære boligområder, som rammerne om ’det gode liv’ gennem veldefinerede lokalplaner

at sikre, at både nybyggeri og ombygninger bliver gennemført med respekt for det enkelte områdes kvaliteter, samt at det visuelle og funktionelle miljø bliver forstærket

Byrum og byliv

Om byrummet som sted for møde mellem mennesker

Stederne imellem bygningerne er bygdens og byens rum. Det er her, vi møder hinanden og andre, hvor privatheden ophører, og vi socialiserer os med det øvrige samfund. Det gode byrum kan være med til at opbygge fællesskab, samhørighed og ansvarsfølelse.

Byrummets kvaliteter etableres med

  • skala; dimensioner i areal og højder som passer til den menneskelige krop, og de aktiviteter der tænkes at opstå netop på dét sted,
  • tilgængelighed for og plads til alle; den gamle og barnet, kørestolsbrugeren og den blinde; at alle kan finde et godt sted at mødes og opholde sig,
  • belysning; i vintertiden kan oplysningen af byrummet både samle hele rummet og give en overskuelig tryghed, og den kan bruges til at etablere nicher og særlige steder.

Byrummene hænger sammen og opleves ofte som et forløb fra rum til rum. Det kan vi forstærke ved at etablere stier, der knytter rum- mene til hinanden, og hvor alle har mulighed for at bevæge sig sikkert og trygt.

Nogle byrum understøtter fysisk aktivitet; leg og boldspil, og andre byrum egner sig til stille ophold og samtale. Menneskers behov og ønsker er forskellige, og den gode by tilbyder mange og forskellige byrum med hver sine kvaliteter, med plads til børnene, de unge, familierne, social udsatte steder hvor enhver kan mødes og opholde sig i tryghed.

Arkitekturpolitikkens mål er

at vore byer og bygder får en mangfoldighed af gode og trygge byrum for alle mennesker,

at byrum, der ikke længere fungere skal om muligt tilføres nye anvendelsesmuligheder og dermed liv

at nye byrum bliver etableret med en klar idé om rummets fremtidige anvendelse og kvaliteter,

at vore byrum giver adgang til alle aldre og livssituationer, og at menneskers plads i byrummet prioriteres højere end bilernes.

Tid og sted

Om at være tro mod de naturgivne vilkår og muligheder

God arkitektur er forankret i stedet og tiden. Hvis vi lytter til stedets historier og bygger på grundlag af disse, sikrer vi, at vore bygninger ikke er i konflikt med stedet, men bærer historierne videre. Hvis vi grundlægger vore bygninger på en viden om det lokale klima, kan vi tilføre stedet værdi.

Med en ny bygning tilføjer vi vores nutid til stedets fortid, og da er det vigtigt, at vi fortæller en historie om vores nutid, som vi kan fortælle med stolthed. En historie som efterfølgende generationer kan anerkende.

Vort landskab og vort klima har tidligere haft afgørende betydning, for den måde vi tilrettelagde vores bygninger, bygder og byer. Med sprængstoffer og ny tids byggeteknik har vi i nogen grad bevæget os væk fra det grundlag og etableret bydele og bygninger, som ikke forholder sig til eller udspringer fra stedet, men kunne være dumpet ned et hvilket som helst sted på jordkloden. Det medfører, at bygningerne fjerner sig fra vores kultur og identitetsdannelse, og at boligerne og byerne bliver kvalitetsløse og ikke befordrer fællesskabsfølelse. Derfor er det afgørende, at vi arbejder os frem til en ny erkendelse af stedets betydning.

Arkitekturen handler både om bevaring og fornyelse, og den skal baseres på at styrke stedets eksisterende kvaliteter; både de naturlige i landskabet og klimaet og de kulturlige i bygninger og anlæg. Vi skal finde lokalområdets særlige kva- liteter og styrke disse. Det kan ske ved at fastholde klare, harmoniske overgange mellem bebyggelsen og det åbne landskab og ved at lade nye bygninger tage hensyn til ste- dets særlige skala og proportioner.

Arkitekturpolitikkens mål er

at nye bygninger og bebyggelser forøger stedets kvaliteter, forholder sig til sin tid og respekterer tider som gik, og tider som skal komme.

at det eksisterende landskab og de lokale klimatiske forhold er udgangspunkt for al planlægning, byggeri og anlæg,

Handling

Arkitekturpolitikken har defineret nogle målsætninger. Hvis vi skal nå alle disse mål, skal alle i samfundet arbejde sammen om det; enkeltpersoner og virksomheder, det private og det offentlige. Arkitekturpolitikken kan i den sammenhæng blive brugt som vejledning og tjekliste; hvad bør arkitekten, bygherren og planlæggeren huske, når beslutninger i en byggesag bliver taget.

Selvom der er mange parter involveret i projekterne, har Kommuneqarfik Sermersooq gode muligheder for at gå forrest med det gode eksempel.

  1. Som bygherre og som bygningsejer, om kommunens forpligtelser som en af de meget store bygherrer og bygningsejere
  2. Som myndighed, om mulighederne for at fremme en bedre arkitektur gennem planlægning
  3. Som vejleder og inspirator, om undervisning i skoler, debat i samfundet og hjælp til bygherrer
  4. Redskaber, om en videre udvikling af arkitekturpolitikken med konkrete redskaber til handlingen

Som bygherre og bygningsejer

Om forpligtelser som en af de meget store bygherrer og bygningsejere

Det forpligter at bygge og at være bygningsejer. Med arkitekturpolitikken sætter vi et ambitiøst mål.

Kommuneqarfik Sermersooq bygger skoler, daginstitutioner, boliger og arbejdssteder for kommunens borgere. Med arkitekturpolitikken etablerer vi grundlaget for at blive endnu bedre til at bygge i fremtiden. Målsætningerne under de tidligere fire afsnit kan anvendes som tjekliste ved fremtidige byggesager, hvor den kommunale forvaltning internt og over for rådgiverne kan kontrollere, hvorvidt det påtænkte byggeri lever op til arkitekturpolitikkens målsætninger.

Kommuneqarfik Sermersooq ejer en stor mængde bygninger. Som ejer har vi ansvaret for at drive og vedligeholde bygningerne, og vi beslutter, hvornår en bygning kan overgå til andet formål, og hvornår den til sidst skal rives ned. Når bygninger misligholdes og forfalder, kan det påvirke omgivelserne negativt. Nogle af kommunens bygninger har stor kulturhistorisk og arkitektonisk værdi; det kan gælde for både helt nye og meget gamle huse.

Med vedtagelsen af arkitekturpolitikken forpligter vi os til at værne om vore bygninger, at bevare bygninger af stor værdi og at nedrive de bygninger, som det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at vedligeholde.

Kommuneqarfik Sermersooq udfører som bygherre store anlægsopgaver i forbindelse med byudvikling og byggemodning. Også her må arkitekturpolitikken være i spil. Ved planlægning af vejforløb, grøfter og placering af kloak- og forsyningsledninger kan parametre som oplevelse, kontakt med landskabet, tilgængelighed og tryghed indgå i beslutningerne.

Som myndighed

Om mulighederne for at fremme en bedre arkitektur gennem planlægning

Kommuneqarfik Sermersooq har til opgave at fastlægge en Kommuneplan med bestemmelser for al anvendelse af arealer i kommunen.

I den udstrækning det er muligt, skal de relevante målsætninger i arkitekturpolitikken indskrives i Kommuneplanen, så de bliver bindende for udviklingen og ikke blot vejledende som arkitekturpolitik.

Ved sagsbehandlingen i arealmyndigheden gives der mulighed for at vurdere, hvorvidt det ansøgte lever op til de gældende planbestemmelser. Hvis planen indeholder be- stemmelser, som er væsentlige for opfyldelse af arkitekturpolitikken, kan myndigheden, inden tildelingen meddeles, kræve dokumentati- on for, at bestemte forhold vil være opfyldt ved projektet, eller det kan gøres til en betingelse, at dette er dokumenteret inden byggestart.

I fremtiden bør alle større kommu- neplaner evalueres efter nogle års forløb med henblik på at vurdere, i hvilken grad det faktiske, byggede resultat af planen lever op til arkitekturpolitikkens målsætninger, og på hvilken måde planen har understøttet, om det gik godt eller skidt.

Som vejleder og inspirator

Om undervisning i skoler, debat i samfundet og hjælp til bygherrer

Selve udviklingen og vedtagelsen af arkitekturpolitikken sender et signal til alle borgere: I Kommuneqarfik Sermersooq vil vi fremme den gode arkitektur, fordi den er vigtig for samfundets, fællesskabets og den enkeltes velbefindende og positiveudvikling. Deteretvigtigt skridt, som i de kommende år bør blive fulgt op gennem information til offentligheden og stimulering af debatten om den gode arkitektur.

Kommuneqarfik Sermersooq har ansvaret for folkeskoleuddannel- sen for alle kommunens børn. Vi bør sikre, at alle børn i løbet af grundskolen stifter bekendtskab med arkitekturen. At de lærer om vores bygningskultur, historisk og nutidigt, at de oplever, hvordan gode rum kan stimulere glæden og fantasien.

Kommuneqarfik Sermersooq skal opmuntre til udvikling af den gode arkitektur gennem vejledning til bygherrer; både offentlige og private. Vi skal oplyse bygherren om, at vi har vedtaget arkitekturpolitikken, og bygherren kan eventuelt blive tilbudt en vurdering af, om forhold ved projektet bør ændres for at leve op til politikken.

I forbindelse med større byomdannelsesprojekter og byggeri skal den relevante bygherre indlede dialog med kommunen, som har det ultimative planlægningsansvar. Kommunen ønsker igennem dialog og vejledning at stille krav til de arkitektoniske kvaliteter, så politikkens værdier og målsætninger kan blive realiseret. Større byomdannelsesprojekter og byggeri vil kræve udarbejdelse af helhedsplaner eller vil udløse arkitektkonkurrencer. Desuden vil kommunen udarbejde tjekliste i forbindelse med konkrete projekter. Efterfølgende vil der være en opfølgning på, om de konkrete projekter har levet op til kvalitetskravene.

Kommunen kan understøtte arkitekturpolitikken med lejlighedsvis tildeling af en arkitekturpris.

Redskaber

Om en videre udvikling af arkitekturpolitikken med konkrete redskaber til handlingen

Denne første udgave af »Arkitekturpolitik for Kommuneqarfik Sermersooq« vedtages uden bilag. I de kommende år er det målet, at der bliver vedtaget en række bilag, som kan anvendes som redskaber i Handlingen.

Bevaringsplaner

Et godt redskab kan være gennemgang af udvalgte bevaringsværdige bygninger. Her kan vi over for offentligheden forklare, hvorfor de er bevaringsværdige; hvilke særlige kulturhistoriske træk bygningen rummer. Det kan være et redskab i formidling til offentlighed og til bygningsejere og et redskab for forvaltningen i fremtidig vurdering af bevaringsværdighed.

Eksempelsamlinger

Et redskab kan være eksempler på god arkitektur, hvor vi viser, hvorfor det er god arkitektur, og hvordan det relaterer sig til arkitekturpolitikken. Det kan være et redskab i skoleundervisningen, og når forvaltning og myndigheder har behov for at vejlede og inspirere. Vedtagelsen af hvad der er eksempler på god arkitektur vil givetvis medføre en sund debat i offentligheden.

Én eksempelsamling kan handle om boliger og boligområder, en anden samling kan vise og forklare byrum: Hvad virker godt, og hvad virker ikke så godt?

Forholdet mellem bebyggelse og landskab kan være et fjerde emne.

Et ekstrakt af samlingerne kan blive til en arkitekturguide for Kommuneqarfik Sermersooq.

Arkitekturpris

Tildeling af en arkitekturpris til særligt vellykkede bygninger, bebyg- gelser eller anlæg kan virke på flere planer. Med arkitekturprisen sætter kommunen et bestemt projekt til debat i offentligheden ved at sige, at netop dette, synes vi, er godt og forklare hvorfor. Med prisen opmuntrer vi kommende bygherrer til at anstrenge sig lidt mere, i håb om måske en dag selv at modtage en pris.

Download arkitekturpolitikken her.

Er indholdet på denne side forældet?
Har du rettelser til denne side?