04. februar 2020

Kommunalbestyrelsessalen kl. 14:00

2a.

1. Vi har været til et meget udbyttesrigt møde på Ippiarsuk og Aka Motzfeldt, som har givet nogle gode metoder, tilgange og arbejdsredskaber til hvordan man arbejder med ældre. 

2. Der er stor fokus på hjemløshed blandt befolkningen. Der er et TV program, der bliver vist en af de følgende dage, samt et radioprogram. De hjemløse har været særligt udfordret ved det kolde vejr og det er et problem vi skal se endnu nærmere på end vi allerede gør. De arbejdsmetoder vi bruger i forbindelse med de hjemløse er ændrede, da det er nogle andre udfordringer, det er der stort fokus på. Disse problemstillinger i denne forbindelse skal drøftes til mødet i maj, hvor vi skal være endnu skarpere på vores plan. 

2b. 

Ældreområdet

1. Ny leder på Ippiarsuk

Aka Motzfeldt er tiltrådt som leder af Ippiarsuk. Aka Motzfeldt blev uddannet sygeplejerske i 1996 og har siden videreuddannet sig til stresscoach i 2016. Hun var souschef ved plejehjemmet Ajarsivasik i Kommune Kujalleq fra 2015 til 2017 og fungerede herefter som leder på samme plejehjem fra 2017 til 2019.

2. Status på værested for ældre i Fiskenæsset

Det nye værested B-1147 i Fiskenæsset forventes at åbne officielt medio februar 2020. Huset B-1147 skal huse både et værested for ældre og førtidspensionister i Fiskenæsset samt en systue, der skal ligge på første sal.

Myndighedsområdet

3. Konference om hjemløshed og socialt udsatte
Den 26. februar 2020 afholder Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet konference om hjemløse og socialt udsatte På Konferencen vil der bl.a. blive sat fokus på sociale tilbud og boligforhold for hjemløse og socialt udsatte.

Handicap- og socialpsykiatriområdet

4. Høringssvar - forslag til Bekendtgørelse vedr. tilsyn med det sociale område

I forbindelse med den nye handicaplov, har Naalakkersuisut udstedt en bekendtgørelse om tilsyn med det sociale område.
I bekendtgørelsen stilles der krav om et øget antal personrettede tilsyn samt tilsyn med boenheder, alderdomshjem og institutioner.
Udvalget vil blive orienteret mere herom, når der er truffet beslutning om, hvordan kommunen vil løfte tilsynsopgaven.

5. Ny leder på Pakkutaq
Louise Olsen er tiltrådt som ny områdeleder ved Pakkutaq. Louise Olsen blev færdiguddannet sygeplejerske i 2011, og har siden tilegnet sig erfaringer inden for bl.a. undervisning og personaleudvikling gennem forskellige stillinger i Lægeklinikken/Skadestuen, på Kirurgisk ambulatorium og som afdelingssygeplejerske i DIS/skadestuen.

7. Undervisning af sagsbehandlere i ny handicap lov
I den kommende tid er der fokus på at klæde kommunens sagsbehandlere på i forhold til de nye krav og opgaver som er affødt af den nye handicaplov. Forvaltning for Velfærd og Arbejdsmarked vil holde en undervisningsdag for sagsbehandlerne d. 19. feb. 2020 og hertil har Socialstyrelsen arrangeret et undervisningsforløb d. 4-7 feb. 2020. (

8. Samarbejde i Arctic Consensus – Nordisk Arktisk Rehabilitering
Der blev i uge 3 afholdt seminar i Aalborg i forbindelse med det tværkommunale projekt: Nordisk Arktisk Rehabilitering.

Deltagerne fra henholdsvis Aalborg Kommune, Tórshavnar Kommuna og Kommunegarfik Sermersooq drøftede bl.a. udformningen af et udvekslingsprogram mellem de tre kommuner. I projektets tredje og afsluttende fase, vil der være fokus på hvordan man kan dokumentere og dele de nye metoder og tilgange, der er blevet skabt i projektet.

9. Kulturnat d. 18. januar

Værestedet Kammagiit holdt i forbindelse med kulturnatten et arrangement. Her var der mulighed for at afprøve bl.a. sanserum, kuglevestene og kuglestolen. Arrangementet blev besøgt af 16 borgere i de tre timer der var åbent.

Boenheden Seernaq 4 afholdte et Åbent Hus-arrangement, hvor der var mulighed for at få en snak kommunens handicapkonsulent i Majoriaq. Der var også mulighed for at afprøve sine balanceevner ved terapeutteamet. Arrangement blev besøgt af 30-40 borgere, herunder en del kommende beboere og deres pårørende.
 

Referat godkendt kl. 15.44