26. november 2019

Kommunalbestyrelsessalen kl. 15:30

Dagsorden godkendes.

2a. Meddelelser fra formanden

2b. Meddelelser fra udvalgsformændende

  1. Kommuneqarfik Sermersooq, i samarbejde med Instituttet for Fremtidsforskning, er i gang med at udvikle et sæt fremtidsscenarier for Nuuk, der dels tydeliggøre betydningen af den ny lufthavn for samfundet og dels er en belysning af de fremtidige dynamiske effekter for det lokale erhvervsliv. Herunder med særlig fokus på en identificering af vækststrategier og- potentialer. I februar 2020 afholder kommunen en erhvervskonference, hvor fremtidsscenarierne præsenteres
  2. Nuuk Nordisk Kulturfestival blev afholdt i uge 41 og festivallen har været en stor succes. Kommunen er projektledere på festivallen til 2021 og i disse tider er der fokus på evaluering og overdragelse af festivallen fra NAPA til kommunen. Der var 200 kunstnere tilknyttet festivallen og 60 venues hvor der blev lavet kultur til borgere. Der var også workshops rettet imod børn og unge.
  3. d. 10. oktober var Borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Charlotte Ludvigsen, blandt medunderskriverne da Arctic Mayors Forum blev stiftet i Akureyri i Island. Arctic Mayors Forum er en sammenslutning af borgmestre i Arktis. Foreningens formål er at sikre værdierne og levemåden hos de arktiske folk bliver repræsenteret, når fremtiden for regionen drøftes internationalt. Ni borgmestre fra Færøerne, Island, Norge, Finland og Alaska og altså også Grønland, deltog i stiftelsen af Arctic Mayors Forum.
  4. d. 10-13. oktober blev Arctic Circle Assembly afholdt i Reykjavik. Kommunen var vært ved en meget velbesøgt reception hvor Nanook og Small Time Giants spillede. Der var omkring 600mennesker forbi receptionen.
  5. d. 24. oktober afholdte borgmesteren ”Gå-hjem-møde” for erhvervslivet i Nuuk om erhvervsudvikling i Nuuk & 200 millioner kroner til vækst.  Ved mødet holdte Kalaallit Airports, Greenland Venture samt Kommunaldirektør Lars Møller- Sørensen oplæg om fremtidens vækst i Nuuk i forbindelse med den kommende lufthavn. Borgmesteren holdt åbningstale og der var mulighed for at stille spørgsmål mellem oplæggene. Mødet er den første i en række arrangementer, hvor kommunen skal have en tæt dialog med erhvervslivet omkring væksten i erhvervet. Erhvervslivet og medlemmer i Økonomi- og erhvervsudvalget var inviteret til Gå-hjem-mødet.
  6. d. 6.-8. november var borgmesteren i Paamiut, hvor hun blandt andet holdte et åbent hus på kommunekontoret for borgerne i Paamiut og var på besøg på kommunens institutioner.
  7. d. 8. oktober blev der afholdt det årlige ungdomskommunalbestyrelsesmøde, med fokus på FN’s verdensmål.
  8. Den traditionelle juletræstænding finder sted søndag 1.december fra kl.15.30 – 16.20. Der vil ligeledes i år blive opsat et juletræ ved fodboldbanen i Nuussuaq. På den måde er det sikret at alle bydele har et træ i år.
  9. På torsdag d. 28. november 2019 kl. 18.00, er samtlige borgmestre indkaldt til et telefonmøde af Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet, Martha Abelsen. Mødet skal omhandle status på samarbejdet mellem Danmark og Grønland  om børn og unge i grønland.
  10. Kommunalbestyrelsen bliver indkaldt til ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde. Mødet bliver afholdt d. 17. december over telefon.

2b

Uju Petersen, formand for Udvalg for Børn og Familie:

  1. Kuserneq er flyttet ind i nye lokaler på Tuujuk.
  2. Otte socialrådgivere udlånt fra det danske Socialministeriet – pt. er der der seks i Tasiilaq. 
  3. Udvalget har netop været på udvalgsrejse i Nuuk - vi har fået en masse gode inputs, men også en del som gav stof til eftertanke.

Inge Olsvig Brandt, formand for Velfærd og Arbejdsmarked:

  1. Udvikling på Ældreområdet: Alle ledere på ældreområdet har siden marts måned 2019 gennemført tre moduler af et lederudviklingskursus. Det har skabt en positiv udvikling, og lederne har i fællesskab sat nye mål. Ved at synliggøre ledernes ansvar og opgaver, som netop ledere, understøtter forløbet Kommuneqarfik Sermersooqs ledelsesgrundlag. Der er også igangsat personligt udviklingskursus for medarbejderne på ældreområdet. Forløbet har fokus på at fremme stabiliteten og øge medarbejdernes faglige engagement.
  2. Utoqqaat Illuat – 50 års jubilæum d. 19. nov.: Dagen blev fejret med kaffemik samt underholdning og sang fra bl.a. Kofoeds Skole.
  3. Tilioq Konference: Undertegnede deltog d. 11. nov. 2019 i Tilioqs konference, hvor emnet var inklusion
  4. Ny Boenhed i Qinngorput: Pr. 1. December 2019 overtager Forvaltning for Velfærd og Arbejdsmarked en boligblok i Qinngorput (Seernaq 4 – B-4103), der skal anvendes til boenheder inden for handicap- og socialpsykiatri området. Overtagelsen af Sernaaq 4 giver mulighed for at 3 boenheder kan lægges sammen. Hertil gør overtagelsen af bygningen det muligt, at skabe langt bedre rammer for beboerne, som i højere grad kan blive tilbudt den slags bolig som matcher deres behov. Der vil kunne bo 16 beboere i Seernaq 4.
  5. Seminar om ny handicaplovgivning: I uge 47 deltog repræsentanter fra Forvaltning for Velfærd og Arbejdsmarked (fra både Tasiilaq, Paamiut og Nuuk) i 4 dages seminar om den nye Inatsisartutlov nr. 13 af 12. juni 2019 om støtte til personer med handicap. Under seminaret fik kommunerne mulighed for at få mere information om de nye krav lovgivningen stiller til kommunerne, og hvad kommunerne derfor skal have fokus på at sætte i værk, i den kommende tid.  (Følgende kan nævnes som eksempler)Nedsættelse af bisidderordning: Den nye lovgivning stiller krav om at kommunerne skal nedsætte et bisidderkorps – i hver by skal der være mindst 2 bisiddere, der skal bistå borgere med et handicap. Bisidderen skal have indgående kendskab til/og erfaring med Social- og handicapområdet, samt have gennemført et bisidderkursus, som Socialstyrelsen er ansvarlig for.  Ledsagerordning: Borgere med et handicap får ret til en ledsager, til f.eks. at kunne deltage i socialarrangementer om aftenen. Borgeren kan visiteres til op til 15 timer om måneden. Borgeren kan selv være med til at udpege hvem han eller hun vil have som ledsager – kommunen ansætter samt indhenter straffeattest og evt. børneattest. Støtte til varetagelse af omsorg i eget hjem: Dette hed tidligere ”pleje i eget hjem”. Det er som udgangspunkt pårørende eller nærtstående familiemedlemmer, der løfter denne opgave. Tidligere er personen blevet aflønnet efter gældende mindste timelønssats for en ufaglært SIK-overenskomstansat. Dette bliver ændret til, at personen kan aflønnes efter tidligere bruttoindtægt.

Michael Rosing, formand for Børn og Skole:

  1. Udvalget har været på besøg i Tasiilaq, fik set en masse relevante steder og engagerede mennesker som arbejder for os.
  2. Der kommer en ny vuggestue i Tasiilaq.
  3. Bredere samarbejde mellem forældre og institutioner.
  4. Jeg har lavet et KNR interview om mangel på faguddannet personale i børnehaver og vuggestuer, hvor jeg, kort fortalt, siger at kommunen gør det, hvad kommunen må.Vi gør alt det vi kan, med de midler vi har.
  5. Vi har ansat en fagchef for de 0 - 6 årige.

Justus Hansen, formand for Anlæg og Miljø:

  1. Nuuk City Development A/S har i den forgangne uge skrevet kontrakt på opførelsen af to integrerede daginstitutioner i Nuuk. Begge institutioner skal opføres af ABC pavilloner sammen med lokale samarbejdspartnere og de forventes færdige i uge 47 i 2020.
  2. I forbindelse med, at Lokale- og anlægsfonden har været på rundrejse i Nuuk, har de haft en række møder med såvel de grønlandske idrætsorganisationer og med administrationen i Nuuk. Her har kommunen fået en tilkendegivelse om, at fonden ønsker at øge deres engagement i landet, og har i forlængelse heraf fået tildelt en ekstra million kr. til ungdomskulturhuset i Tasiilaq. Fondens engagement i tolv millioner kroners projektet stiger således fra tre til fire millioner.
  3. Administrationen har annonceret en række byggefelter i Qinngorput som ledige. Annonceringen har blandt andet fulgt et sæt skærpede spilleregler, til hvem der kan betragtes som en juridisk person, samt krav til finansieringsevne i et forsøg på at undgå arealspekulation. Denne øgede fokus på hvem og hvordan der kan søges arealer, har nødvendiggjort en diskvalifikation af flere af ansøgerne, ligesom processen har tydeliggjort nødvendigheden af et tættere og mere forpligtigende samarbejde med landets banker

Indstillingen godkendes med følgende bemærkning fra Ane Egede Mathæussen (S):

at Udvalg for Økonomi og Erhvervs møde i juni ønskes rykket en uge frem, dvs. til torsdag den 18.juni. 

Indstillingen godkendes med følgende bemærkninger:

pind 7: Indstillingen godkendes med bemærkning fra Siumut om, at ved godkendelse af budgetregulativet i april, ønsker de inddragelse af budgetforligsprocessen i selve budgetregulativet. 

Taksigelser:

Rasmine Geisler (IA): tak til samarbejdspartere, administrationen m.fl. God jul og godt nytår.

Peter Davidsen (S): tak for godt samarbejde til alle. God jul og godt nytår.

Justus Hansen (D): tak for samarbejdspartere, administrationen m.fl. God jul og godt nytår. Vil bede om en ordentlig tone i samfundet, især på de sociale medier. Tak fordi i alle har taget godt imod Nadia Olsen. 

Knud Mathiassen (IA): Tasiilaq - dejligt med en masse fokus og udvalgsrejser til byen. Mange tak for forvaltningerne for Børn og Skole og Børn og Familie og alle ønskes glædelig jul og godt nytår.

BM: vigtigt med ens eget kodeks. Også vigtigt at huske, at vi er rollemodeller. Det har været et udfordrende år og jeg forsætter til følgende ekstraordinære kommunalbestyrelsesmøde af 17.dec. 2019. 

Referat godkendt 17.35