Den 1. februar 2012 blev der indført en ny arbejdsfordeling indenfor erhvervsområdet i Kommuneqarfik Sermersooq med oprettelse af Sermersooq Erhvervsråd.

Myndighedsopgaver inden for erhvervsområdet varetages af Erhvervsafdelingen i kommunen, men udviklingsopgaver med flere overgår til Sermersooq Erhvervsråd.

Med oprettelse af Sermersooq Erhvervsråd får erhvervslivet en smidigere, mere fleksibel og operativ sparringspartner, som skal skabe de optimale betingelser for erhvervsudviklingen i kommunen.

Erhvervsafdelingen i Kommuneqarfik Sermersooq

Erhvervsafdelingen i kommunen betjener erhvervsudviklingsudvalget og varetager myndighedsopgaver indenfor fangst, fiskeri og landbrug. Derudover udarbejder afdelingen høringssvar vedrørende lovgivningsmæssige tiltag indenfor fangst, fiskeri og landbrug. Dertil kommer genforhandling af kommunens servicekontrakter indenfor erhverv.

Der er ingen ændringer for tildeling af fangst og fiskeri licenser, som stadigvæk foregår i borgerservicecentrene.

Sermersooq Erhvervsråd

Sermersooqs Erhvervsråd er placeret i placeret i Nuuk, hovedstaden i Grønland. Rådet arbejder indenfor regionen Kommuneqarfik Sermersooq. Det vil sige Nuuk og Paamiut i Vestgrønland samt Tasiilaq og Ittoqqortoormiit i Østgrønland.

Sermersooq Erhvervsråd faciliterer udvikling ved at skabe rammerne for udvikling, innovation og vidensudvikling. Sermersooq Erhvervsråds indsatsområder er udvikling af eksisterende virksomheder, coaching og promovering af iværksættere såvel som udvikling i forhold til turismeindustrien samt olie, gas og mineralindustrien.

Rammerne for Sermersooq Erhvervsråd aktiviteter samt rådets midler fastsættes i en årlig servicekontrakt med Kommuneqarfik Sermersooq.

Er indholdet på denne side forældet?
Har du rettelser til denne side?