Kommuneqarfik Sermersooq står over for nogle store udfordringer på affaldsområdet i de kommende år. Kapaciteten på kommunens affaldsbehandlingsanlæg skal sikres og standarden for affaldshåndteringen skal forbedres i hele kommunen. Størst bliver arbejdet i kommunens mindre byer og bygder. Kommunen arbejder løbende for en bedre og mere bæredygtig håndtering af affald i hele Kommuneqarfik Sermersooq.

I kommunen produceres mange typer affald. For nogle typer er der etableret affaldsordninger, hvor kommunen sørger for at hente affald hjemme ved borgerne, men andre typer har borgerne også selv ansvar for at aflevere til det rette modtageanlæg.

De forskellige affaldstyper behandles og bortskaffes på forskellige måder, og det er derfor vigtigt, at nogle af fraktionerne afleveres sorteret til modtageanlæggene.

Detaljeret information om krav til bortskaffelse finder du i Kommuneqarfik Sermersooqs affaldsregulativer. I regulativerne findes også information om erhvervsaffald.


Kontakt og henvendelse

Her finder du oplysninger om hvor du kan henvende dig hvis du har spørgsmål om affaldsbortskaffelse, samt åbningstider og information om modtageanlæg.

For principielle spørgsmål vedrørende miljø og affald kan du henvende dig til kommunens afdeling for Drift og Miljø på sai@sermersooq.gl eller på telefonnummer 36 74 00.

Er indholdet på denne side forældet?
Har du rettelser til denne side?