Kapisillit

I 1927 bosatte brødrene Jakob Jakobsen og Abia Jakobsen (Jaakorsuaq og Aabiarsuaq) sig i Nunaqarfissuaq. I 1937 fik stedet status som udsted på grund af fiskerigdomme i omegnen. Der blev bygget saltehus og igangsat produktion af saltning og tørring af torsk samt rækling af hellefisk.

I 1950’erne kom der mange, både fra nord og syd, for at fiske, i højsæsonen kunne der være 1.000 indbyggere i bygden. Produktionen var hovedsagelig saltet torsk. Da torsken forsvandt, nedlagde man tørrestativerne, og torskefiskeriet blev sekundært erhverv. Der fiskes året rundt torsk til husbehov samt til tørring af fisken med brædtsalg i Nuuk for øje.
Der har i Kapisillit været forsøg med tamrendrift samt fåreavl. Fåreavl har man forsøgt sig med to gange, det eksisterer ikke i dag.  Tamrener er der heller ikke i Kapisillit i dag.

Rævefangst har været bygdens hovederhverv, men dette stoppede, da rævene fik rabies. I dag bruges rævefangst som skadedyrsbekæmpelse. Kommunen honorer fangsten. Det vil sige mistede indtægter ved skindindhandling bliver nu modsvaret af indhandling af rævehaler. Da det store landområde ved Kapisillit er yngleplads for ryper og harer, er terrænet et godt jagtfelt.

Lokalsamfundsprofil for Kapisillit

Borgmestersekretariatet har udarbejdet lokalsamfundsprofiler for kommunens byer og bygder. Der er udarbejdet én profil for hver by og bygd.
Lokalsamfundsprofilerne er beskrivelser af Kommuneqarfik Sermersooqs byer og bygder. De fortæller blandt andet om erhverv, boligforhold, uddannelse og sociale forhold ud fra statistik og tal fra kommunens egne og samarbejdsparternes databaser.

Læs lokalsamfundsprofilen for Kapisillit her

Telefonnummer: +299 36 60 00