Qeqertarsuatsiaat blev grundlagt af den norske handelsforvalter Anders Olsen i 1754 under kolonien Godthåb.

I 1920 blev det kendt udefra, at der var torsk i udmundingen af Qeqertarsuatsiaat fjorden året rundt, det betød at færøske fiskere ansøgte den danske stat om at starte fiskeri i de grønlandske farvande. Der blev i starten givet afslag på ansøgningen, men da færingerne fastholdt ansøgningen, blev der i 1925 givet godkendelse til, at de kunne fiske.

De færøske fiskeres havde den indflydelse på fiskeriet i Qeqertarsuatsiaat, at flere fiskere i bygden anskaffede sig ”færøske motorbåde”. Den store torskebestand kan sammenlignes med det canadiske guldeventyr i starten af 1800 tallet.

I 1980´erne købte bygdebefolkningen i fællesskab fiskefabrikken fra Godthåb Fiskeindustri, og moderniserede den. Den fik siden navnet Ervnga A.M.B.A. Udover saltningen af fisk, produceredes frosne torskestykker.

Da torsken i midten af 1980´erne forsvandt, måtte det ellers nyoprettede andelsselskab gå i betalingsstandsning. Fiskeerhvervet for de lokale fiskere kunne ikke længere betale sig, og fiskeflåden reduceredes. Man gik over til jollefiskeriet, og fiskerne begyndte at sætte deres lid til krabbefiskeriet. Man begyndte at indhandle sælskind året rundt.

I forbindelse med befolkningskoncentrationen i 1950´erne og 60´erne blev de fleste af beboerne i udstederne Kangillermiut, Akunnaat, Uugarsiorfik, Kangerluarsussuaq (Grædefjorden) flyttet til Qeqertarsuatsiaat. Kun få flyttede til Nuuk. Typehusopførelser igangsattes i bygden.

Lokalsamfundsprofil for Qeqertarsuatsiaat

Borgmestersekretariatet har udarbejdet lokalsamfundsprofiler for kommunens byer og bygder. Der er udarbejdet én profil for hver by og bygd.
Lokalsamfundsprofilerne er beskrivelser af Kommuneqarfik Sermersooqs byer og bygder. De fortæller blandt andet om erhverv, boligforhold, uddannelse og sociale forhold ud fra statistik og tal fra kommunens egne og samarbejdsparternes databaser.

Læs lokalsamfundsprofilen for Qeqertarsuatsiaat her

Er indholdet på denne side forældet?
Har du rettelser til denne side?