Affald

Kortlægning og status på affaldsområdet i Kommuneqarfik Sermersooq

I 2010 foretog Kommuneqarfik Sermersooq en kortlægning af affaldsområdet i alle kommunens bosteder. Kortlægningsrapporten indeholder en statusbeskrivelse af eksisterende affaldsordninger og modtage-/behandlingsanlæg og identificerer nødvendige forbedringer for hvert enkelt bosted.

Rapporten “Valg af koncept for affaldsbehandling” blev lavet for Nuup Kommunea i 2007. I rapporten beskrives de forskellige alternativer for behandling af affald og det vurderes hvilke behandlingsformer, der vil være mest hensigtsmæssige i fremtiden for Nuup Kommunea.

Rapporten “Miljøredegørelse for nuværende og fremtidigt forbrændingsanlæg for Nuup Kommunea” indeholder en miljømæssig vurdering af de nuværende forbrændingsanlæg i Nuuk og at et nyt forbrændingsanlæg med større kapacitet forsynet med røggasrensning.

Rapporten “OML-beregning af placering af boliger i nuværende lufthavnsområde”er udarbejdet for Nuup Kommunea i 2008. Den indeholder en vurdering af mulighederne for at bygge boliger i det nuværende lufthavnsområde, såfremt der skal anlægges en lufthavn med længere landingsbane et andet sted i byen.

“Affaldsoptimering – genanvendelige affaldsfraktioner” er et notat udarbejdet af NIRAS for Nuup Kommunea i 2005. Det behandler mulige genanvendelsesmetoder og økonomiske overslag for fraktionerne skrot, trawl, dæk og genbrugstræ.

Energi

Rapporten “Væksthus i Nuuk” undersøger mulighederne for at afsætte varmen fra Nuuk kommunes forbrændingsanlæg, samt mulighederne for at starte et væksthus i Nuuk som aftager af varmen.

Spildevand

Rapporten “Miljøundersøgelse og konsekvensvurdering af øgede spildevandsudledninger til Malenebugten, Nuuk Kommune 1999” er lavet i forbindelse med planerne om boligbyggeri på sydsiden af Malenebugten. Den undersøger miljøtilstanden i Malenebugten og kommer med anbefalinger til placering af kloakudledningen fra det nye byggeri.

Rapporten “Jerndumpen – perkolatundersøgelse 2007” undersøger i hvilket omfang perkolat fra Jerndumpen i Nuuk belaster recipienten. Udledningen af perkolat moniteres med nye vandprøver to gange årligt. Hent rapport for 2008 og 2009 her.

Drikkevand

Rapporten “Fremtidig vandforsyning i Nuuk” er udarbejdet i et samarbejde mellem Nukissiorfiit og Nuup Kommunea. Den beskriver forskellige scenarier for tilvejebringelse af en større vandressource i Nuuk.

Er indholdet på denne side forældet?
Har du rettelser til denne side?