Affaldshåndtering i det åbne land

Det er dejligt at være ude i naturen. Vi nyder at tage ud at sejle, bruge tid i hytten, gå på jagt, samle sortebær eller bare opleve stilheden væk fra byen, og man vil helst ikke se affald som andre har efterladt på stranden eller ude i fjeldet.

Uanset om du bare er på gåtur i fjeldet eller om du bor i en hytte i en længere periode, er du ansvarlig for at bortskaffe dit affald, således at det ikke spredes i naturen.

Det betyder at du skal sørge for:

  • at området omkring din hytte er rent og ryddeligt,
  • at der ikke henstilles eller bortkastes affald i naturen og
  • at huske at tage dit affald med hjem til din faste bopæl.

Organisk affald som f.eks. kød- og fiskerester, skræller og rester fra grønsager, frugt og urter, kaffegrums og teblade o.l., kan afbrændes, nedgraves eller komposteres på stedet, såfremt det sker hygiejnisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt uden risiko for materialeflugt eller efterfølgende forurening af de omkringliggende arealer.

Miljøfarligt affald, jern og metal samt glas og flasker skal hjemtages.